4 stjerner: Var Gud ekstra generøs, da han skabte Italien? Skøn kærlighedserklæring fra TV 2-korrespondent

AOK
Litteratur

Boganmeldelse: Eva Ravnbøls personlige portræt af sit hjemland er en lille skattekiste af fortællinger og underfundige detaljer om Italien. Men også et skønmaleri uden skyggesider.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Var Gud ekstra generøs, da han skabte Italien? Man skulle næsten tro det.

Støvlelandet er da også arnested for Stendhal-syndromet, opkaldt efter en fransk forfatter i 1800-tallet.

En psykosomatisk lidelse, der får hjertet til at hamre, åndedrættet til at halte, og hjernen til at hallucinere, når betagende kunst i ekstreme mængder på et afgrænset område overvælder os.

Som turisten i filmen »Den store skønhed« (2013) af Paolo Sorrentino, der fra Fontana dell’Acqua skuer ud over Rom fra en af byens syv høje, mens et kor synger i baggrunden. Da turisten går over mod udsigtsposten for at tage billeder af Den Evige Stad oppefra, falder han pludselig om. Overvældet af Roms skønhed.

»Gud er italiener« af TV 2-korrespondent Eva Ravnbøl bugner af fortællinger og underfundige detaljer, som gør læseren klogere på Italien.

Bogen er en kærlighedserklæring til det land, som har været hendes hjem og arbejdsplads i godt 30 år, og samtidig et prisme-portræt af Italien, der kaster lys over alt fra la dolce vita til katastrofer og karakterfulde svigermødre.

Rigere og mere underholdende end golde rejsebøger. Tag i stedet »Gud er italiener« med til Il Bel Paese.

Bogen excellerer, når Eva Ravnbøl udfolder skæve skikke, usynlige kodekser og italienernes livsstil. For vi kan skam lære af dem. Meget endda.

Det smukkeste

I 2016 dækkede Eva Ravnbøl jordskælvet i det centrale Italien, der jævnede landsbyen Saletta med jorden, og midt i det umenneskelige så hun noget af det smukkeste, hun nogensinde havde set – og som vitterligt rammer i hjertekulen:

Alle de overlevende. Samlet om et måltid midt i tragedien. Maden og den boblende spumante blev leveret af venner og familie fra andre landsbyer. Fremtiden lå i ruiner, men de fandt trøst, og fællesskabet sejrede.

Den journalistiske pen fornægter sig ikke. Tempoet er højt (nogle gange for højt); sproget krystalklart.

»Gud er italiener« når de højeste luftlag, når forfatteren portrætterer Italien gennem sit eget filter og peger på djævlen i detaljen. De små observationer med den store betydning.

Enkelte afsnit bliver overflyvninger, næsten pligtstof – som baggrunden om Berlusconi, hvor virkeligheden overgår fantasien. En historie om bunga bunga, »Ruby Hjerteknuser«; om retssager og rådden adfærd, som er blevet fortalt til overflod, og som også vil blive fortalt om 100 år.

Eva Ravnbøl slår det fast i forordet: Fokus er »på de lyse sider af dette fascinerende land«, ikke at hun »ikke både kender og anerkender skyggesiderne, det gør jeg, dem glemmer jeg ikke«.

Denne præmis skal man virkelig huske.

Den blødende økonomi, det byzantinske bureaukrati og mafiasyndikater som ’Ndrangheta og Camorraen har forsvindende biroller i fortællingen om forfatterens andet hjemland.

Måske havde flere mørke sider styrket portrættet?

På den allerførste side er et citat af den salige forfatter Luigi Barzini. Ingen har defineret Italien så skarpt og elegant som ham:

”(…) I en verden fyldt med uorden, katastrofer og bedrag er skønheden af og til det eneste, man kan stole på. Kun kunstnerisk storhed er uforgængeligt. Nydelse kan man ikke købslå om. Og til tider er måltidet den eneste rigtige valuta.«

Gud er italiener
Forfatter: Eva Ravnbøl. Sider: 240. Forlag: 28b. Vejl. pris: 300 kroner