
2 stjerner: Verdenscyklen er overlæsset med patos og uendelige diasshow
epaselect epa07936812 Eventual second placed rider Craig Uria carries his bike up a steep un-ridable section of road on a privat farm during the inaugural SouthxSoutheast gravel fondo bicycle race on the open dirt roads south of Johannesburg, South Africa, 20 October 2019. The race used public roads as well as some private farms as its race course. With a length of 100km the race was considered hard and with high temperatures the middle and back riders in the field suffered. EPA/KIM LUDBROOK ATTENTION: This Image is part of a PHOTO SET KIM LUDBROOK
Boganmeldelse: Historien om de relativt ukendt danske verdenscyklister, der har cyklet store dele af jorden rundt, samles for første gang, men selv ikke eventyrlige beretninger og et sympatisk hjerteprojekt redder »VELO«, der bukker under i sit eget mammutformat.
Sjældent har budskabet i en bog været mere simpelt og som taget ud fra en svunden, mere uskyldig tid: Vi mennesker behøver blot at træde i pedalerne, og hele verden åbner sig. Ja, at cykle er at leve.
Selv det danske kongeriges frejdige cykelpionerer for henved 100 år siden gjorde det – krydsede landegrænserne på deres klodsede havelåger, udstyret med revolvere på styret, tungt habengut og en indre ild mod verdens ukendte horisonter. Tørstige efter eventyret, drevet af bidende udlængsel.
Verdenscyklisterne har længe været glemt i historiens støvskyer, men finder nu vej tilbage til rampelyset i »VELO«, en mammut på næsten 400 sider og en kampvægt på tre kilo. En – ved første øjekast – indbydende coffee table-bog forfattet af Tore Grønne, Bjørn Harvig og Morten Kirckhoff, tre eventyrere, der fører linjen frem til nutidens danske bikepackere.
En drømmende, idylliserende rejse med ørkener, bjerge, lokalbefolkninger, fællesskab og verdenscyklister på tværs af tid og sted.
Vi møder et usædvanligt persongalleri via dagbøger, avisudklip, digte, notater, tegninger og fortællinger og mindes i den ene beretning efter den anden om fortræffelighederne ved at være verdenscyklist.
»Vi er verdenscyklister, og vi har et ubrydeligt bånd. Vi ved, at cyklen skaber stunder, minder og venskaber for livet. Vi vil altid kunne lukke øjnene og høre hjulenes knasen under saltet i Salar de Uyuni,« som der står i en af beretningerne – et par rosenrøde sætninger, der indkapsler ånden i »VELO«.

En stemning meget langt fra hverdagen herhjemme med tilbud i Netto, beskeder en masse i Aula og anden herlig hverdagslogistik. Gad vide, hvordan disse mænd og kvinder bare kan cykle ud i det blå og vende hjem nogle måneder senere? Blot for at gøre det igen.
Diasshow fra ferien
Hårde, smukke og uforglemmelige. Sådan er de fleste af de strabadser, der beskrives i bogen, og følelsen af mæthed indtræffer hurtigt med den tunge bog i hånden … eller rettere solidt plantet på bordet.
»VELO« er gennemsyret af godhed, men ender lidt som en sygt fed cykelferie for danske mænd og kvinder. Et alenlangt diasshow, hvor det ene billede tager det andet, af kaffekopper, bjergkæder, beskidte cykler og søde lokale, og diasshowet … det fortsætter og fortsætter.
»VELO« er utvivlsomt et personligt projekt, et hjerteprojekt velsagtens, tilsat velmenende patos, som bogen ikke kan bære.
»Der er masser af vilde planer, store drømme og ukendte steder at udforske. Heldigvis. Verden har brug for flere verdenscyklister. Landevejen kalder,« står der i de afsluttende ord – hvis nu læseren skulle have glemt det.
Helt befriende er det at læse om verdenscyklisten Jens Alstrup, der sammen med to andre forsøgte at blive de første i verden til at krydse Sibirien på cykel. Det mislykkedes, og som den ærgerrige Alstrup siden skrev lakonisk i sin bog »Verdens værste tour«:
»I det mindste overlevede vi alle tre.«
»VELO« burde ikke have været en coffee table-bog, men snarere en ganske almindelig bog rig på billeder. Så meget tekst, så lille skriftstørrelse og så lidt luft mellem ordene. Særligt billedteksterne kræver skarpe øjne.
Bogen byder på overrumplende, naturalistiske billeder over en hel side eller to, som er selve meningen med coffee table-formatet. Men alt for mange sider er spraglede med små billeder i øst og vest, der skal forklare lidt ligegyldige ting – som billedet af kaffekoppen:
»Efter 30.500 kilometer i bunden af en taske bliver blikkoppen godt slidt. Men cowboykaffen smager stadig lige godt. Yukon, Canada, september 2018.«
»VELO – De danske verdenscyklister«
Forfattere: Tore Grønne, Bjørn Harvig og Morten Kirckhoff. Sider: 384. Forlag: Grønne, Harvig & Kirckhoff. Pris: 500 kroner
Del: