2 stjerner: Det er pinligt, når Nørretranders skriver: »Mit navn er virus. Corona virus. Jeg har licens til at dræbe«

Boganmeldelse: Hvis Tor Nørretranders ønskede at skrive en bog om karma, corona og den vilde natur, er det simpelthen gået galt for ham – ja, faktisk er det indimellem tåkrummende, mener Berlingskes anmelder, Rune Selsing.

»Pointen med »Karma corona« er, som titlen indikerer: Det er vores egen skyld. Vi har drevet rovdrift på naturen, og nu betaler vi prisen. Det er menneskehedens handlinger, som vi får »lige tilbage i hovedet«. Slam! Arkivfoto af Tor Nørretranders. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er nu præcis 30 år siden, Tor Nørretranders udgav bestselleren »Mærk verden«. Siden har han spyttet bøger ud som andre skriver læserbreve, og det er ikke overraskende, at lige præcis Nørretranders er én af de første forfattere, der er ude med en bog om corona.

Pointen med »Karma corona« er som titlen indikerer: Det er vores egen skyld. Vi har drevet rovdrift på naturen, og nu betaler vi prisen. Det er menneskehedens handlinger, som vi får »lige tilbage i hovedet«. Slam!

Tor Nørretranders

»Måske er det faktisk biologisk klogt at have en fornemmelse af det var lidt ulækkert med så mange partnere? Enhver må naturligvis følge sin lyst, men der er måske også en betydelig biologisk kløgt i at føle afsky ved nogle former for adfærd, fordi man ubevidst ved, at de indebærer stor smittefare«


Alting var nemlig bedre i gamle dage. Altså for omtrent 10.000 år siden i jægersamlersamfundet, hvor befolkningen var »sund, velnæret og glad«. Hvor vi levede længe, og børnedødeligheden var lav. Det var før, vi tæmmede den vilde natur, der destabiliserede økosystemet og giver os epidemier på halsen.

Det er ikke pointer, som Nørretranders gør noget for at påvise – ja, nærmere det modsatte. For egentlig handler bogen om alt muligt andet. Såsom hvordan vi forbereder os på den næste epidemi. Hvordan vi lærte at bruge værnemidler gennem historien. At asiaterne er gode til overvågning. Hvorfor virus er livsnødvendigt for vores økosystem. Og hvordan vacciner virker. Det meste af det er neutralt oplysende. Lidt kedeligt faktisk.

En pointe, som Nørretranders fremhæver grundigt, er virus' tilbøjelighed til ikke at slå mennesker ihjel. For i et virus-evolutionært perspektiv vil virus have dårligere overlevelsesmuligheder, hvis den slår sine bofæller ihjel. Derfor vil virus have en tendens til at mutere mod en mindre farlig variant med en moderat, men konstant smitsomhed. Ligesom forkølelse, som ingen rigtig gør noget seriøst for at undgå, og som heller ikke er farlig for mennesker, og derfor lever et stille, men langt liv.

Det er en interessant pointe, men er selvfølgelig i direkte kontrast til det, der skulle være hovedpointen: at vi skal vende tilbage til en mere vild natur for at bekæmpe virus.

Der er også et næsten litterært kapitel skrevet med coronavirus som fortæller. Det bliver desværre næsten pinligt, når Nørretranders eksempelvis skriver: »Mit navn er virus. Corona virus. Jeg har licens til at dræbe«.

Biologisk klogt

En anden central pointe er, at menneskeheden har lært at tage de nødvendige forholdsregler. Vi har eksempelvis lært at vaske hænder for at undgå at sprede smitte. Ligesom at de homoseksuelle har lært at have færre sexpartnere for at undgå aids.

Og her er det godt, at Nørretranders udkommer i Danmark og ikke i USA, for gad vide, om ikke nogle aktivister havde brændt People’s Press ned til grunden, hvis de havde læst følgende svada: »Måske er det faktisk biologisk klogt at have en fornemmelse af det var lidt ulækkert med så mange partnere? Enhver må naturligvis følge sin lyst, men der er måske også en betydelig biologisk kløgt i at føle afsky ved nogle former for adfærd, fordi man ubevidst ved, at de indebærer stor smittefare«.

Først til sidst i bogen vender Nørretranders tilbage til sin hovedpointe, at vi skal »arbejde for vildhedens vision«. Altså, plante nogle flere træer, spise mere uforarbejdet mad, og i det hele taget lade naturen være. Tilfældigvis det, som Nørretranders i forvejen mener, men nu bare for at forebygge epidemier. Der er ikke rigtigt nogen argumenter for, at det skulle virke, og mere skov i Danmark får næppe kineserne til at have en mere sømmelig omgang med flagermus.

Det er ikke helt til at sige, hvad der var Nørretranders’ udgangspunkt i bogen. At skrive en generel indføring i coronavirus? Den del fungerer OK, men lidt sløjt. Men hvis han ønskede at skrive en bog om karma corona og den vilde natur, er det simpelthen gået galt for ham. Efter en barsk indledning med store formanende advarsler om vores rovdrift og kommende epidemier, glemmer han pointen i resten af bogen.

Bortset lige fra afslutningen, hvor moraliseringen nu virker malplaceret. Og at citere John Lennons »Imagine« som finalebudskab er jo decideret tåkrummende.

Karma Corona – på tærsklen til pandemiernes tidsalder
Forfatter: Tor Nørretranders. Sideantal: 224. Pris: 248,95 kroner Forlag: People’s press