Skovlfuld efter skovlfuld af jord rammer det hvide klæde, som farens lig er rullet ind i.

Flemming Møldrup hugger skovlen i bunken og smider jord på kroppen i graven. Selvom han er sønnen, og dermed den, der skal begrave sin far, føler han sig som en fremmed til en ukendt mands begravelse.