Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ytringsfriheden sejrede

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I skrivende stund har over 330 amerikanske biografer vist filmen »The Interview«, som er en politisk satire vendt mod Nordkoreas leder, Kim Jong-un. På trods af dødstrusler og advarsler om »konsekvenser for de mennesker, der går i biografen«, stillede tusinder af amerikanere sig op foran de biografer, der valgte at vise Sony Pictures film. De gjorde det for at støtte ytringsfriheden og den amerikanske forfatning, som flere sagde til de amerikanske TV-stationer.

Filmen er også blevet solgt via såkalde streamingtjenester i stort antal på YouTube, Google, Microsoft og andre aktører på nettet. De hackere, som stod bag truslerne, og Nordkorea, som FBI fastslår stod bag forsøget på at standse filmen, har fået en alvorlig lærestreg. Man kan i sidste ende ikke tage en hel nation som gidsel i en kamp om ytringsfriheden. Slet ikke i 2014, hvor mulighederne for distribution er uendelige på alle medieplatforme.

Men der er god grund til at tænke nogle uger tilbage i tiden, hvor Sony Pictures i slutningen af november fik hacket sine computersystemer med det resultat, at en række stærkt følsomme emails fra Sonys ledelse slap ud til offentligheden. Hackningen af computerne blev efterfulgt af trusler fra de selvsamme hackere om, at hvis filmen blev vist, ville det få konsekvenser for de biografer, der viste den, og de personer der så den. Truslerne afslørede et Sony Pictures, der var trængt så meget op i en krog, at spørgsmålet om ytringsfriheden blev skubbet i baggrunden godt støttet af nogle af USAs største biografkæder, der efterfølgende besluttede ikke at vise filmen på premieredagen.

Ikke noget kønt syn for en række aktører, der netop lever godt af ytringsfriheden, også når det drejer sig om stærkt satiriske film. Derefter kom der et endnu mere uskønt forløb, hvor Sony Pictures forsøgte at løbe fra sit ansvar ved at hævde, at det skam ikke var selskabet, der bøjede sig, men biograferne der ikke ville vise filmen. Resten af Hollywood var tavs af frygt for at komme ud i en situation, hvor man kunne komme i klemme og vække denne verdens utallige diktatorers vrede.

Lyspunktet i hele denne affære var præsident Barack Obama, som, lige inden han tog på juleferie 21. december, klart meldte ud, at Sony Pictures begik en stor fejl ved at trække filmen tilbage. Et stærkt forsvar for ytringsfriheden. Det var en af Obamas stjernestunder. Der talte en præsident på rette tid og med et målrettet forsvar for alt det, USA står for: Frihed i alle former, også friheden til at lave satire.

Dermed er vi tilbage ved Muhammed-krisen, som også var et forsøg på at knægte ytringsfriheden. Og man skulle tro, at den krise alene var nok til, at man er bedre forberedt som borgere og aktører i demokratier, når diktaturer forsøger at tvinge ytringsfriheden i knæ. Det var man så ikke. Men præsidentens tale, amerikanernes ukuelighed og i sidste ende en række stærke aktører lod sig ikke true til tavshed. Demokrati er stærkere end diktatur, fordi friheden altid vinder. Kim Jong-un burde være rystet. Men det er han ikke. For han kan redigere den virkelighed, hans undersåtter skal kende.