Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Internettet er både en sladder- og dokumentationscentral på godt og ondt. Der hersker ingen tvivl om, at selve WikiLeaks i sin grundstruktur rammer ned i det, nettet kan – levere informationer hurtigt, således at folk selv kan danne sig et indtryk af de begivenheder, der sker. Men det sker som så meget andet på nettet uden skygge af dokumentation. Der er ingen garanti for, at informationerne er ægte. De kan være plantet af mange forskellige organisationer, nationer, enkeltpersoner og andre med en personlig interesse i at skabe desinformation. Så vi ved faktisk ikke ret meget om det, der foregår.
Det, der foreløbig har været fremme gennem de nye dokumenter, er, at der har været adskillige fangeoverdragelser til irakisk politi med medfølgende risiko for omfattende tortur, uden at det er blevet indberettet. At der formentlig har været tale om et langt højere antal døde end hidtil dokumenteret i forbindelse med krigen. Og at Irans rolle i Irak er blevet kraftigt styrket efter den amerikansk ledede invasion. Alt det havde de fleste på fornemmelsen. Men det er detaljerne, der i den forbindelse er interessante, fordi man ikke kan udelukke, at der gemmer sig informationer, der er i modstrid med de allerede kendte og derfor sætter krigen i et helt nyt lys. Men oplysningerne skal læses med kritiske øjne. Den kritiske tilgang til informationerne ejer Al Qaeda, Iran og andre, der forsøger at destabilisere situationen ikke. De detaljer, der frigives, kan de bruge til at identificere formodede forrædere. Informationerne bringer dermed reelt konkrete personer i farezonen.
Wikileaks frigiver ikke bare en lang række dokumenter, men sætter sig også moralsk til dommer over krigen. WikiLeaks stifter, Julian Assange, sagde, at offentliggørelsen vil »rette op på« sandheden om krigen. Dermed har han sat sig i moralens højsæde, hvilket understreger, at WikiLeaks ikke kun fremlægger dokumenter, men også på forhånd forsøger at dømme i en kompliceret situation. Det alene gør det vanskeligt at gennemskue motiverne for lækagen og dermed troværdigheden i offentliggørelsen.