WikiLeaks offentliggørelse af cirka 400.000 sider ubearbejdet stof fra Irak-krigen i perioden fra 2004 til 2009 har berettiget vakt opsigt på samme måde, som da der for nogle måneder siden blev offentliggjort en række lignende dokumenter. Men lige som sidst må man konstatere, at det er stærkt problematisk, at WikiLeaks lægger så mange dokumenter ubearbejdet på nettet. Det bringer helt givet menneskeliv i fare. Dertil kommer, at det er vanskeligt at efterprøve dokumenternes ægthed. De har ikke været underkastet hverken en grundig bearbejdning eller vurdering. De ligger der som dokumenter, uden at nogen har gjort sig anstrengelser for at vurdere de enkelte informationer og deres potentielle farlighed. Dokumenterne kan uden tvivl bringe masser af både militære og civile personers liv i fare.

Internettet er både en sladder- og dokumentationscentral på godt og ondt. Der hersker ingen tvivl om, at selve WikiLeaks i sin grundstruktur rammer ned i det, nettet kan – levere informationer hurtigt, således at folk selv kan danne sig et indtryk af de begivenheder, der sker. Men det sker som så meget andet på nettet uden skygge af dokumentation. Der er ingen garanti for, at informationerne er ægte. De kan være plantet af mange forskellige organisationer, nationer, enkeltpersoner og andre med en personlig interesse i at skabe desinformation. Så vi ved faktisk ikke ret meget om det, der foregår.

Det, der foreløbig har været fremme gennem de nye dokumenter, er, at der har været adskillige fangeoverdragelser til irakisk politi med medfølgende risiko for omfattende tortur, uden at det er blevet indberettet. At der formentlig har været tale om et langt højere antal døde end hidtil dokumenteret i forbindelse med krigen. Og at Irans rolle i Irak er blevet kraftigt styrket efter den amerikansk ledede invasion. Alt det havde de fleste på fornemmelsen. Men det er detaljerne, der i den forbindelse er interessante, fordi man ikke kan udelukke, at der gemmer sig informationer, der er i modstrid med de allerede kendte og derfor sætter krigen i et helt nyt lys. Men oplysningerne skal læses med kritiske øjne. Den kritiske tilgang til informationerne ejer Al Qaeda, Iran og andre, der forsøger at destabilisere situationen ikke. De detaljer, der frigives, kan de bruge til at identificere formodede forrædere. Informationerne bringer dermed reelt konkrete personer i farezonen.

Wikileaks frigiver ikke bare en lang række dokumenter, men sætter sig også moralsk til dommer over krigen. WikiLeaks stifter, Julian Assange, sagde, at offentliggørelsen vil »rette op på« sandheden om krigen. Dermed har han sat sig i moralens højsæde, hvilket understreger, at WikiLeaks ikke kun fremlægger dokumenter, men også på forhånd forsøger at dømme i en kompliceret situation. Det alene gør det vanskeligt at gennemskue motiverne for lækagen og dermed troværdigheden i offentliggørelsen.