Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Vil du hjælpe dit barn? Køb flere bøger og mindre Gucci

At lære, udvikle og danne sig er den største luksus, vi som mennesker kan give os selv og videregive til vores børn.

Pradatasker og Guccibælter kan man ikke fortænke en ung pige i at elske, men man kan spørge hendes far, hvad meningen med det bekymringsløse forbrug er. Fold sammen
Læs mere

I DRs nye realityserie »Fars pige« møder vi den unge kvinde Alva, som har fri adgang til det Slaraffenland, som hendes fars kreditkort åbner døren til.

Uden det, der ligner skyggen af ansvarsfølelse eller respekt for penge, shopper hun løs, fordi det ligner en genvej til succes at ligne en succes. Mens en uddannelse efter eget udsagn ikke lige er noget for hende.

Pradatasker og Guccibælter kan man ikke fortænke en ung pige i at elske, men man kan spørge hendes far, hvad meningen med det bekymringsløse forbrug er. En del af forklaringen lyder, at man har mere selvværd, hvis man ser godt ud. Og har man noget pænt tøj på, er der større sandsynlighed for, at man bliver inviteret til et fint cocktailparty, lyder det i dokumentaren.

I en tid, hvor vi diskuterer ligestilling og selvværd skriger udsagnet af bjørnetjeneste over for unge Alva, som da også ender med at ligge søvnløs om natten og undre sig over, hvad meningen med det hele er.

Serien bliver en stærk påmindelse om, hvordan vi præger vores børn, og at vi som forældre har et stort ansvar for, at vi sender dannede, stærke borgere ud i voksenlivet.

For selv om »Fars pige« repræsenterer en ekstrem, er der nok en del curlingforældre, der her midt i vinterferien kan se sig selv feje for egen dør og give børnene i både pose og sæk, fordi det er den letteste vej til den umiddelbare glæde. De færreste kan sikkert pudse glorien helt i den sammenhæng. Og det skal der selvfølgelig også være plads til. Men vi har som forældre et enormt ansvar for at hjælpe vores børn til den dannelse, der skal få dem sikkert gennem livet. Det er bestemt ikke kun skolens opgave.

Livet med sociale medier og en poleret overflade kan hurtigt blive usikkert, hvis vi ikke giver vores børn en solid grund at stå på. Og den grund hedder dannelse: Fagligt og menneskeligt.

At danne sig er at klæde sig selv bedre på. Indeni og udenpå. Derfor bør vi elske at fremme dannelsen. Men den bliver hele tiden udfordret i vores offentlige debat, hvor det at have ambitionen om at ville og kunne mere ofte rammes af jantelovshammeren.

Som når litteraturanmelder Katherine Diez og Nye Borgerliges formand Pernille Vermund skændes om, hvorvidt skønlitteraturen gør os klogere som mennesker. Hvilket den selvfølgelig gør. Ligesom faglitteraturen gør det.

Eller når gymnasieelev og LAer Katrine Fischer siger, at kulturen i gymnasiet er for doven, og hun mødes med en irettesættelse, mundkurv og en sag om mobning. Den diskussion skal vi kunne tage - selvfølgelig uden at hænge andre konkret ud. Men arbejdsmoralen i skolen hænger sammen med vores dannelse og er derfor en vigtig genstand for en engageret, generel debat.

Eller når de nationale test bliver genstand for en ideologisk diskussion i stedet for at forholde sig til fakta, der viser, at de nationale test faktisk har en positiv effekt på, hvor meget vores børn lærer i skolen. Men det letteste er at udskamme dem, der gerne vil fremme en stærk arbejdsmoral og faglighed, hvilket virker helt på hovedet i en tid, hvor vi ved, at det netop er vores hoveder, vi skal leve af.

Lad os holde fokus på, at det at insistere på at lære, udvikle og danne sig er den største luksus, vi som mennesker kan give os selv og videregive til vores børn.

Så næste gang, du vil hjælpe dit barn, så overvej, om det er en bog, en samtale eller et stykke med Gucci, der gør sig bedst på lang sigt.

METTE ØSTERGAARD