Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Vi må vænne os til soldater i gaderne

Foto: Henning Bagger. Bevæbnede soldater i gaderne kan blive et mere almindeligt syn. Her en parade i Aalborg. Foto: Henning Bagger
Læs mere
Fold sammen

Forleden forsøgte en terrorist at dræbe de civile, der opholdt sig på banegården Gare Centrale, i Bruxelles. Han nåede at bringe en bombe i en indkøbsvogn til sprængning, men inden han udløste sin bombevest, blev han skudt af en soldat på stedet.

Nogle måneder tidligere, ved Louvre i Paris, angreb en terrorist med machete vagten ved kunstmuseets indgang. Angriberen blev skudt af vagten, der var en fransk soldat.

De to europæiske lande er blandt flere, hvor soldater er blevet et almindeligt syn i gaderne.

Selv om Danmark har været forskånet for terrorangreb, som i antal og voldsomhed kommer i nærheden af dem, der har ramt lande som Frankrig, Belgien og Storbritannien, må man frygte flere angreb i Danmark i fremtiden. Den dag kan komme, hvor der også bliver brug for at supplere den hjemlige politistyrke med soldater til at beskytte eksempelvis trafikknudepunkter og andre steder, hvor mange mennesker samles.

På sidste weekends folkemøde på Bornholm understregede den nye forsvarschef, general Bjørn Bisserup, i flere debatter, at forsvaret må forberede sig på at kunne løse sikkerhedsopgaver i civilsamfundet, som hidtil har været fremmed for både soldater og befolkning.

Siden »Slaget på Fælleden« i 1872, hvor Københavns Politi indsatte husarer med hævede sabler for at sprede en arbejderdemonstration, har modviljen mod at se soldater i gaderne været indgroet i både befolkning og forsvar.

I det sydlige Europa har man en anden tradition for at bruge styrker, der er militært uddannet og organiseret, til at løse politiopgaver. Det franske Gendarmerie Nationale er et godt eksempel på et korps, som udfører både civile og militære opgaver.

Forsvarschefen understregede på Folkemødet, at forsvaret absolut ikke ønsker sig opgaver, hvor soldater risikerer konfrontation og brug af magt over for civile. Men i lyset af erfaringerne i det øvrige Europa er det rigtigt set, at forsvarschefen nu – i tæt samarbejde med Rigspolitiet – forbereder både befolkningen og forsvaret på muligheden.

En afgørende forudsætning for at sende soldater på gaden må være, at de er tilstrækkeligt uddannet til den svære opgave. Det skylder man befolkningen. Men også for soldaternes egen skyld er det afgørende, at både uddannelse, kommandoveje og bestemmelserne for brug af magt er helt på plads.

I lyset af erfaringerne fra danske soldaters indsats i Irak og Afghanistan, hvor den mindste tvivl om antallet af tilbageholdte og behandlingen af dem udløste en storm af kritik fra dele af Folketinget og Danmarks Radio og omegn, er der behov for at sikre soldaterne bedst muligt gennem uddannelse og klare bestemmelser.

I et lille land må alle statens ressourcer være klar i tilfælde af eksempelvis et omfattende terrorangreb. Også selv om det egentlig byder os imod at se bevæbnede soldater på gaden.