Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

I forvejen lider de muslimske friskoler i Danmark under et blakket ry.

Forbindelser til islamistiske foreninger i udlandet, undervisning i hellig krig, skoleledere der advarer elever mod venskaber med ikke-muslimer er blot nogle af de sager, der i løbet af de seneste par år har fået Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at holde ekstra godt øje med muslimske friskoler.

Tre muslimske friskoler er allerede lukket efter at have mistet deres statstilskud, mens andre er under skærpet tilsyn. Ikke desto mindre hænger problemerne ved.

For det viser sig nu, at seksuelt misbrugte eller voldsramte elever på muslimske friskoler i langt højere grad end folkeskolens elever risikerer at blive ladt i stikken af deres skoleledere og af myndighederne.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Rapporten konkluderer ganske iøjnefaldende, at folkeskolerne underretter myndighederne syv gange så ofte som de muslimske friskoler. Det er en alarmerende forskel, der bør give anledning til akut bekymring for enhver, der har elevernes vilkår for øje. »Børn, der mistrives, kan være overladt til sig selv«, skriver Institut for Menneskerettigheder.

For der er ingen som helst grund til at tro, at børn på muslimske friskoler skulle være udsat for færre overgreb end deres jævnaldrende i den danske folkeskole. Faktisk opererer forskerne bag rapporten med den antagelse, at vold i højere grad er en del af børneopdragelsen i visse muslimske miljøer. Set i det lys bliver underrapporteringen i de muslimske friskoler endnu mere iøjnefaldende.

Af hensyn til de udsatte børn er der behov for en gennemgribende og akut løsning på problemerne.

Når de muslimske friskoler halter bagefter folkeskolen, hvad angår underretninger, er det nærliggende at finde årsagen i kulturforskelle: At der i muslimske miljøer hersker en større modvilje mod at inddrage offentlige myndigheder i skole- og familielivet. At det for muslimske forældre i højere grad end danske forældre opleves som et ansigtstab. Og at ledelsen på de muslimske friskoler derfor søger at løse problemerne på egen hånd.

De muslimske friskoler svigter imidlertid både samfundet og deres egne elever, når de af misforståede hensyn tilsidesætter underretningspligten og i stedet forsøger at nå til en forståelse med forældre, der af forskellige grunde ikke er i stand til at tage vare på deres egne børn. Hensynet til den berørte families anseelse må aldrig overtrumfe hensynet til det omsorgssvigtede barn.

Endelig har myndighederne også et ansvar. I november 2017 vedtog Folketinget en række stramninger på friskoleområdet. Ikke desto mindre har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ikke i tilstrækkelig grad sørget for at tvinge de muslimske skoler til at foretage underretninger i sager om udsatte elever.

I et demokratisk samfund er det afgørende, at forholdene på danske friskoler lever op til fællesskabets regler. I modsat fald er der tale om parallelsamfund. Rapporten antyder, at de muslimske friskoler indtil nu har fået alt for vide rammer til at undgå samarbejdet med myndighederne, når det gælder underretninger. Af hensyn til de udsatte børn er der behov for en gennemgribende og akut løsning på problemerne. En løsning der uden berøringsangst stiller skarpt på at sikre de svagestes ve og vel.

TROELS HEEGER