Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Vi må ikke snuble ind i en ny krig i Mellemøsten

Donald Trumps pres mod det iranske præstestyre har indtil videre kun ført til farlige spændinger i Hormuzstrædet og øget risiko for, at verden får endnu en slyngelstat med atomvåben.

USAs udenrigsminister, Mike Pompeo, præsenterede 13. juni billeder og videoer, som skulle dokumentere, at Iran står bag angreb på olietankskibe i Hormuzstrædet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Win McNamee / AFP / Ritzau Scanpix

En prekær sag har ventet på udenrigsminister Jeppe Kofods bord: Vil Danmark hjælpe Iran med at omgå amerikanske sanktioner?

Sådan lyder en anmodning fra Europas tre store magter, Storbritannien, Tyskland og Frankrig, der vil trodse USAs præsident Donald Trump for at redde en aftale om, at det iranske præstestyre ikke udvikler atomvåben.

Derfor skal Danmark vælge side: Vil vi følge vores europæiske venner eller USA i striden om den iranske atomaftale?

Vi kan fra europæisk side sagtens følge den amerikanske kritik af Iran. Den islamiske republik er et grusomt regime, som undertrykker sin egen befolkning og støtter terror og krigsførelse i sine nabolande. I januar gik Danmark og Frankrig i spidsen for at vedtage EU-sanktioner mod Iran for at gøre det klart, at vi ikke vil finde os i, at mullaherne sender regulære dødspatruljer til Europa.

Vi må også give Trump ret i, at Iran udgør en særlig trussel mod Israel, men EU-landene er til gengæld meget uenige i den amerikanske præsidents metoder over for præstestyret. Trump har trukket USA ud af den atomaftale, som hans forgænger Barack Obama var med til at indgå i 2015. Mod løfter om at indstille sit atomvåbenprogram fik Iran løfte om lettere adgang til handel og investeringer, og vi har Det Internationale Atomenergiagenturs ord for, at Iran har overholdt sin del af aftalen.

Det er bare ikke nok for Trump. Han mener, at Obama sammen med EU, Rusland og Kina har været for eftergivende over for det iranske styre, og han kræver en genforhandling af aftalen for at få den til også at omfatte forbud mod, at Iran udvikler mellemdistanceraketter og et totalt stop for iransk indblanding i andre landes konflikter. Samtidig har Trump fået vedtaget sanktioner, der straffer virksomheder, som fortsætter med at handle med Iran.

Nu tør stort set ingen virksomheder handle med Iran, og vi er endt i den situation, at iranerne truer med helt åbent at bryde atomaftalen, hvis ikke Europa kan kompensere for de tab, som de amerikanske sanktioner medfører. Samtidig ser det ud til, at Iran har reageret med nålestiksangreb mod skibstrafikken omkring de arabiske golfstater, og vi ved med sikkerhed, at Iran har skudt en amerikansk drone ned. Torsdag i sidste uge afblæste Donald Trump i sidste øjeblik gengældelsesangreb mod iranske mål.

Der er nu brug for at mindske spændingerne mellem USA og Iran. Ingen har interesse i at snuble ind i en ny krig i Mellemøsten, og europæerne må derfor lægge pres på Iran for at angrebene på tankskibe i Hormuzstrædet stopper.

Vi har også en klar sikkerhedsinteresse i at holde liv i atomaftalen med Iran. Europa befinder sig inden for rækkevidden af iranske missiler, og derfor bør Danmark også sige ja til det ønske, der er kommet fra Storbritannien, Tyskland og Frankrig. De tre lande vil have os til at bakke op om den såkaldte Instex-mekanisme, der skal muliggøre handel med Iran trods USAs sanktioner - f.eks. for at sikre import af medicin og fødevarer.

Instex kommer reelt ikke til at rykke mange varer, men det kan være en markering af international accept, der viser, at Iran stadig har en interesse i at lade være med at udvikle atomvåben.

Det vedholdende amerikanske pres gør atomaftalens overlevelseschancer stadigt mere usikre, men aftalen er så vigtig for vores sikkerhed og for det internationale samarbejde, at vi ikke skal opgive den endnu.

PIERRE COLLIGNON