Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Vi må ikke lade verdens største diktatur splitte os

Kina er et diktatur, som reagerer hysterisk på kritik og forsøger at øge sin magt ved at så splid i kredsen af demokratier. Vi skal stå sammen om en mere offensiv linje i forhold til de kinesiske trusler og overtrædelser af menneskerettighederne.

»Vi er i disse år vidner til menneskerettighedskrænkelser i enorm skala i den kinesiske Xinjiang-provins,« skriver Pierre Collignon i denne leder. Her foto fra det kinesiske kommunistparti kongres i Beijing i 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wang Zhao / AFP / Ritzau Scanpix

Verdens største diktatur er på vej til at blive verdens største økonomi, og den styrke udnytter Kinas kommunistiske ledere. For øjeblikket mærker vi presset, når kinesiske diplomater udsteder mere eller mindre direkte trusler, hvis europæiske lande vil udelukke den kinesiske telegigant, Huawei, fra at stå for udrulningen af nye 5G-mobilnetværk.

Berlingske har afsløret indholdet af en lydfil, hvor en færøsk embedsmand fortæller, at Kinas ambassadør i Danmark har truet med at aflyse en handelsaftale med Færøerne, og i weekenden advarede den kinesiske ambassadør i Tyskland åbent om »konsekvenser«, hvis Huawei bliver udelukket fra at være med til at opbygge landets nye 5G-mobilnet. Taktikken er den samme, når nogen kritiserer Kinas krænkelser af menneskerettighederne. Så maksimerer Kina presset mod det enkelte land eller den enkelte person.

Svaret var omfattende protester og boykot, da en amerikansk basketball-chef tweetede om støtte til aktivisterne i Hongkong. Det samme sker, hvis nogen vover at sige, at Kina behandler det muslimske mindretal i Xinjiang-provinsen forkert.

Heldigvis begynder der i Vesten at brede sig en erkendelse af, at vi ikke kan betragte Huawei som en normal virksomhed, vi uden bekymring kan overlade fremtidens mobilnetværk til. Herhjemme har Forsvarets Efterretningstjeneste i sin seneste trusselsvurdering peget på, at kinesisk lov pålægger kinesiske virksomheder at udlevere oplysninger til Kinas efterretningstjenester.

Både i forhold til vores egen sikkerhed og i forhold til knægtelse af menneskerettigheder i Kina gælder det, at sammenhold i den vestlige lejr er afgørende. Vi er i disse år vidner til bekymrende tilbageskridt på menneskerettighedsområdet i Kina. Op mod to millioner mennesker er blevet interneret i Xinjiang-provinsen og udsat for en behandling, de kinesiske myndigheder selv omtaler som »hjernevask«.

»Vi skal ikke nøjes med flotte moralske deklarationer, som vi plejer. EU bør indføre målrettede sanktioner mod de ansvarlige for Kinas genopdragelseslejre.«


Derfor er der brug for, at verdens frie lande står sammen om at kritisere udviklingen, og vi skal ikke nøjes med flotte moralske deklarationer, som vi plejer. EU bør indføre målrettede sanktioner mod de ansvarlige for Kinas genopdragelseslejre, ligesom den amerikanske kongres netop har vedtaget at gøre. Der arbejdes for øjeblikket på ny europæisk lovgivning, hvor overtrædelser af menneskerettighederne kan udløse sanktioner. Det kan være første skridt på vejen, og Danmark bør bakke helhjertet op om den indsats.

I forhold til 5G-netværk har vi herhjemme været for længe om at forstå den kinesiske trussel. Der måtte en skandale om en ambassadørs trusler til, før politikerne i København og Tórshavn vågnede op til, at det ikke er godt, hvis Huawei kommer til at stå for 5G på Færøerne.

Vi kan kun håbe på, at Tyskland og andre lande vil gøre som Norge og Sverige og vælge Huawei fra, men vi skal også indstille os på, at der kan komme et tidspunkt, hvor vi ikke længere kan gemme os bag andre lande. I sidste ende kan vi ikke blive ved med at påstå, at beslutningen om 5G alene er en kommerciel beslutning. Reelt var den danske stat med til at påvirke TDCs beslutning om at vælge Huawei fra som 5G-leverandør i marts, og sådan bør det også være.

Derfor burde Folketinget bakke op om en lov om screening af kritisk infrastruktur, som kan formalisere det ansvar. Der er grund til at håbe, at det vil ske – også med opbakning fra Grønland og Færøerne.

PIERRE COLLIGNON