Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Vi har tjentpå Østeuropa

I Hjørring ligger en virksomhed, der hedder Expo Net. Den fremstiller plastiknet og eksporterer til over 40 lande. 75 medarbejdere har deres udkomme på den nordjyske fabrik. Engang lå den i København. Men i 1971 flyttede den til Hjørring, bl.a. fordi den fik støtte til udflytningen via Egnsudviklingsdirektoratet, en statsinstitution, der skulle sørge for, at industrialiseringen af Danmark også nåede uden for hovedstaden. Egnsudviklingsdirektoratet er for længst nedlagt. Og mange virksomheder – dog ikke ExpoNet – har flyttet produktionen til Østeuropa eller Kina. Som det også delvis er tilfældet på Lego og hos Coloplast. I Berlingske har vi kunnet læse, at disse to virksomheder har fået trecifrede millionbeløb fra østeuropæiske statsmyndigheder i forbindelse med etablering af produktion i Tjekkiet og Ungarn. Så store er beløbene, at Socialdemokraterne og SF nu vil rejse diskussionen om støtten i EU-regi.

 

De, der rejser debatten, bør have de historiske erfaringer in mente. Dengang, vi gav egnsudviklingstøtte i Danmark, gjorde vi det for at sikre en mere ligelig erhvervsudvikling. Det var til landets fordel. Da Muren faldt i 1989, forandrede verden sig. Nu var det ikke Jylland, men det nye Østeuropa, der havde behov for industrialisering. Der er intet odiøst i, at disse nye markedsøkonomier har givet tilskud til udflytning af arbejdspladser fra bl.a. Danmark. Landene var forarmede efter fire årtier med kommunisme. De havde brug for vækst og velfærd. Det Østeuropa, der blev optaget i EU i 2004, har været en økonomisk succeshistorie. De penge, der er givet i forbindelse med udflytning af fabrikker, er kommet tifold igen. Landene er nogle af vores største handelspartnere, og udflytningen har gjort danske virksomheder mere konkurrencedygtige. Tilbage står, at der er forsvundet produktionsarbejdspladser – ikke mindst i Jylland. Det ville være sket selv uden de store milliontilskud. Danske virksomheder har flyttet produktionen ud, fordi de vil være tæt på de markeder, der vokser, og fordi omkostningerne ved at producere i Danmark er for høje, både når det gælder løn, skat og energi.

 

I dag har Udkantsdanmark brug for ny vækst, næsten som det var tilfældet, da vi gav egnsudviklingsstøtte for 40 år siden. Men den vækst skaber vi ikke ved at genoplive Egnsudviklingsdirektoratet eller flytte et par statslige institutioner til Jylland. Og formentlig heller ikke med de beskedne tiltag, som regeringen har under forberedelse i sin bebudede vækstpakke. Med vækstpakken fra 2013 nedsatte regeringen selskabsskatten og reducerede energiafgifterne. Men siden har regeringen skærpet skatten på familievirksomheder og påført virksomhederne ekstra omkostninger. Det, vi har brug for, er investeringer i nye virksomheder, som udnytter de digitale foretningsmodeller og omstiller de eksisterende til digitaliseringens tidsalder. Risikofyldte investeringer kan man fremelske, hvis man gør de skattemæssige vilkår gunstige. Eller forbedrer afskrivningsreglerne for maskininvesteringer. Sådanne tiltag er ikke på regeringens dagsorden. Men de borgerlige bør gøre dem til et tema i den forestående valgkamp. Nok er et opsving på vej, men kampen for nye varige private arbejdspladser i Danmark er langtfra vundet.