Vestlige nationer bør råbe op om forfulgte kristne

Stadigt flere kristne undertrykkes, forfølges og dræbes over hele verden. Når den danske regering vil arbejde for kristne på FN-niveau, er det et positivt, men langtfra tilstrækkeligt skridt i bekæmpelsen af et uhyrligt fænomen i vækst.

Nigerianske kristne protesterer efter mordet på trosfæller i det nordlige Nigeria. Forfølgelsen af kristne er i vækst over hele verden, viser en rapport fra organisationen Open Doors.  Emmy Ibu / AFP / Ritzau Scanpix

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

På en skærtorsdag er det en nedslående, men nødvendig konstatering. Kampen for trosfrihed, selvbestemmelse og ikke sjældent regulær overlevelse er en del af hverdagen for et stigende antal af verdens kristne.  Det kan man forvisse sig om i en nyligt offentliggjort rapport fra organisationen Open Doors, der registrerer overgreb mod og forfølgelser af kristne på globalt plan.