Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Den verdensorden, vi kender, er under opbrud, som det er fremgået af en række interviews i Berlingske henover sommeren. Det vestlige demokrati udfordres af stadigt stærkere autoritære regimer, som med ikke mindst Kina og Rusland i spidsen er på kollisionskurs med de tankesæt og principper, som store dele af det internationale samarbejde har bygget på siden Anden Verdenskrig.