Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Velkommen til verdens mest generøse uddannelsessystem

»Vi skal være virkelig glade for, at vi lever i et land, der har råd til at sende over 65.000 unge – det er flere end det årlige fødselstal – på flere års uddannelse.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tillykke – 65.000 gange. Tillykke til de over 65.000 unge, der er blevet optaget på en videregående uddannelse. De er vinderne i det store lotteri, der giver dem en lang, gratis uddannelse med tilhørende borgerløn i studietiden i form af SU. Uddannelse, som rummer alle muligheder for om nogle år at finde sig et interessant og vellønnet arbejde. Og send så gerne undervejs en venlig tanke til de allerede uddannede og arbejdende danskere, som via deres skat finansierer dette, verdens mest generøse uddannelsessystem.

Og det er ikke ment som ironi. Vi skal være virkelig glade for, at vi lever i et land, der har råd til at sende over 65.000 unge – det er flere end det årlige fødselstal – på flere års uddannelse. Til de mange, som i disse dage kan ånde lettet op over at være kommet ind på drømmestudiet, kan lægges flere tusinde, som tager kortere eller mere praktisk orienterede uddannelser. Plus de mange, som, mens de arbejder, efteruddanner sig eller deltager i opkvalificerings-kurser. Uddannelse er et råstof. Det er sagt mange gange, og derfor skal vi værne om det råstof.

Selvfølgelig er der minusser. Omkring 21.000, en fjerdedel af ansøgerne, kom ikke ind på deres 1. prioritet. Det betyder ikke, at de er tabt på gulvet. Der kan være ledige pladser på andre studier. De kan forsøge igen eller tage suppleringskurser. Vi slipper nok heller ikke for de årlige nødråb om, hvor svært det er at få en studiebolig, og hvor dyre de er. Og det er sandt nok. Men det er vel problemer, der kan overkommes ved tanken om, at man nu, gratis, får lov at uddanne sig til lige det, man ønsker sig.

Lidt færre er i år optaget på de videregående uddannelser i forhold til sidste år. Det er ikke et krisetegn, og det er heller ikke et tegn på, at hårde besparelser har »ramt« uddannelsessystemet. Optagelsestallet er steget over en årrække, hvilket bl.a. har medført en diskussion, om vi uddanner for mange akademikere og for mange til arbejdsløshed. Jævnfør socialdemokraten Kaare Dybvads bog »De lærdes tyranni«.

I den sammenhæng må man glæde sig over, at IT-Universitetet scorer højt som den uddannelsersinstitution med størst fremgang. Samtidig fortsætter tendensen, om end svagt, mod at flere søger mod de naturvidenskabelige, ingeniør- og tekniske uddannelser. Danmark kommer ifølge alle prognoser til at mangle tusindvis af ingeniører og højt uddannede IT-folk de kommende år.

Men det er fortsat problematisk, at så mange søger mod humanistiske og såkaldt kreative uddannelser, som ikke fører til brød på bordet – eller skat i statskassen. Vi kan som land ikke undvære humaniora, og der skal være et kraftigt element af lyst, når man går i gang med en uddannelse. Men jobløse uddannelser giver ikke mening.

Når politikerne i efteråret, som bebudet, skal kigge på både fremdriftsreform og taxameterordning, må man finde vej til en større overensstemmelse mellem uddannelsesudbuddet og samfundets behov. Herunder gøre op med, at akademiske uddannelser er det eneste saliggørende, og i endnu højere grad end hidtil motivere unge til at søge kortere erhvervsrettede eller praktiske uddannelser.