Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Velfærdsstaten gør arbejdsløse indvandrere en bjørnetjeneste

En velfærdsstat, der møder ikke-vestlige indvandrere med misforstået »hensynsbetændelse«, bidrager til at forkrøble en i forvejen svag gruppe.

Sagsbehandlerne opfatter indvandrerne som svage ofre, som man ikke kan have forventninger til og stille krav til. Her ligger en mulig forklaring på de ringe resultater af den omfattende og kostbare indsats for at få indvandrerne i arbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Berlingske har i en stribe artikler belyst, hvor dårligt det står til med at integrere ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet. På det overordnede plan viser de tørre tal fra Danmarks Statistik, at gruppen af ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens halter voldsomt efter befolkningen som helhed. I de senere års højkonjunktur er de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens steget, men den er stadig lavere end før finanskrisen.

Problemerne med at integrere ikke-vestlige indvandrere er blevet debatteret i mere end 30 år. I begyndelsen var debatten præget af fornægtelse og bagatellisering. Der var ikke noget problem, og i det omfang, der var et problem, ville det med tiden løse sig af sig selv, lød det. De, der insisterede på, at der var et problem, som den københavnske vestegns borgmestre gjorde, blev udskammet og tildelt forskellige skældsord.

Erkendelsen af, at der var et problem, bredte sig efter 2001, men tilbøjeligheden til at bagatellisere problemet og at udskamme dem, der insisterede på problemets alvor, forsvandt aldrig helt. Fornægtelsen og bagatelliseringen af problemet har antaget varierende former.

Byline Byline af Ole P. Kristensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Én forklaring på problemerne har været, at indvandrerne kommer fra krige og katastrofer og derfor lider af PTSD og andre psykiske lidelser, og at det derfor er helt naturligt, at de har en lavere erhvervsfrekvens. En rapport udarbejdet af Væksthusets Forskningscenter og Aarhus Universitet viser, at det mere er en bortforklaring end en forklaring. Ikke-vestlige borgere på kontanthjælp har et bedre helbred end de etniske danskere, hvis de to grupper sammenlignes. Berlingskes artikler har trukket rapporten, som ikke er helt ny, frem i lyset, fordi den har været noget overset i debatten.

Undersøgelsen bag rapporten peger til gengæld på en anden mulig forklaring: »sagsbehandlerne tror mindre på, at de ikke-vestlige mænd og kvinder kan komme i job«. Sagt på en anden måde: Sagsbehandlerne opfatter indvandrerne som svage ofre, som man ikke kan have forventninger til og stille krav til. Her ligger en mulig forklaring på de ringe resultater af den omfattende og kostbare indsats for at få indvandrerne i arbejde. De ringe forventninger omdanner mennesker til ofre og bliver en selvopfyldende profeti.

En ny bog »Alis danmarkshistorie« støtter den fortolkning. Bogen er skrevet af Ali Animali, som selv er indvandrer, socialrådgiver og konservativ politiker. Ali Animali mener, at den socialfaglige stand lider af »hensynsbetændelse« og hans kolleger, som ellers er de varmeste mennesker med de bedste motiver, pakker indvandrerne fra Nordafrika og Mellemøsten ind i bobleplast - til stor skade for dem.

Integrationen af ikke-vestlige indvandrere er ikke let. De ankommer med meget svage erhvervsfaglige kompetencer, de taler ikke sproget, og de kommer fra en fremmedartet kultur, der giver problemer med at integrere ikke mindst kvinderne på arbejdsmarkedet. Opgaven bliver vanskeligere, når indvandrerne isolerer sig i parallelsamfund efter nationale grupperinger.

Men hvis velfærdsstaten møder dem med »hensynsbetændelse«, lave forventninger og uvilje mod at stille krav, så går det helt galt. Udgangspunktet for ikke-vestlige indvandrere er dårligt, men meget tyder på, at en velmenende velfærdsstat i stedet for at løse problemerne har bidraget til at gøre dem værre, bidraget til at forkrøble mennesker med svage forudsætninger.

OLE P. KRISTENSEN