Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Valgkamp fra hængekøjen

»Det er ikke bare useriøst, det er demokratisk uacceptabelt, at store reformer ikke fremlægges før et valg, men skal komme som en tyv om natten, efter at stemmerne er talt op.«

Læs mere
Fold sammen

Politikere bliver ofte beskyldt for at tænke kortsigtet. Demokratiets svaghed er, at de af frygt for vælgerne ikke er i stand til at se længere frem end den næste valgperiode – højst. De seneste dages debat om dansk økonomi er desværre et eksempel på det. Resultatet er, at vælgerne holdes for nar og ikke ser ud til at få reelle bud på de velfærdsreformer i fremtiden, som alle ved bliver nødvendige. Regeringen har en fin økonomisk plan for 2020, hvor alt ser godt ud, økonomien er holdbar, og der er plus på bundlinjen, hvilket i høj grad skyldes de reformer, som et bredt flertal i Folketinget har gennemført, siden krisen indtrådte. Men der er et problem. Eller snarere tre.

For det første går det hurtigt ned ad bakke efter det ikoniserede år 2020. Prognoserne tegner en tydelig nedadgående kurve for de offentlige underskud, som først vender omkring 2045. Et alvorligt problem, siger økonomerne, som har benævnt problemet »hængekøjen« efter formen på kurven for de strukturelle underskud efter 2020. Men det kunne lige så vel referere til det bekvemme, let vuggende og ansvarsfri sted, hvor politikerne har slået sig ned, når det gælder konkrete udspil til de reformer, der kan vende udviklingen.

Læs også: Økonomer advarer mod store underskud forude

For det andet er der ikke ret lang tid til 2020. Faktisk er der kun fire et halvt år, og hvis reformer skal have virkning i det ny årti, skal de fremlægges, forhandles, diskuteres og vedtages relativt hurtigt efter næste valg. Jo hurtigere man kommer i gang, desto nemmere og mindre smertefuldt bliver det. Underskuddet vil ret hurtigt efter 2020 bringe os i konflikt med EU-reglerne og skyldes først og fremmest, at befolkningen bliver ældre, flere forlader arbejdsmarkedet, og indtægterne fra Nordsøolien falder. Kendte fænomener, som man allerede nu kan forudse med ret stor sikkerhed.

Her er vi fremme ved det tredje og mest alvorlige problem. Det er, at regeringen helt afviser at forholde sig til de økonomiske udfordringer, som venter lige om hjørnet. Man har ingen plan, ingenting på tegnebrættet, ingenting i skufferne og slet ikke noget på valgplakaterne. Finansminister Bjarne Corydon siger, at underskuddet vil blive håndteret, men ikke hvordan. Statsminister Helle Thorning-Schmidt afviser blankt de reformforslag, som Dansk Arbejdsgiverforening præsenterede tidligere på ugen. Hun agter tilsyneladende at udskrive valg om kort tid uden et eneste bud på, hvordan de økonomiske udfordringer, der tårner sig op om få år, skal håndteres. Det er ikke bare useriøst, det er demokratisk uacceptabelt, at store reformer ikke fremlægges før et valg, men skal komme som en tyv om natten, efter at stemmerne er talt op.

Læs også: Hængekøjen skaber ballade i blå blok

I stedet glæder regeringen sig over, at der lige nu er fremgang i økonomien, og det kan der være god grund til. Men forventningerne til en regering må være, at den er i stand til at kigge lidt længere frem i tiden. Og til en opposition for den sags skyld. Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har sat fokus på »hængekøjen« og bebudet en 2025-plan kort efter en valgsejr. Og han har understreget behovet for at fortsætte reformsporet, men ikke sagt meget om, hvad det skal indeholde. Derfor tegner der sig en underlig formummet valgkamp, hvor man kunne ønske sig, at alle ville stige ud af hængekøjen og vise mere ansvar for Danmark.