Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Vækstplan med kant og retning

»Selv efter etableringen af nogle få hoteller og bådhytter vil der stadig være over 7.300 kilometer kyst at boltre sig på.«

Indimellem dukker en politisk plan op, som ikke er et kedsommeligt stykke embedsmandsværk, skrevet i et uforståeligt sprog og med et teknokratisk indhold, som de færreste borgere forstår, endsige interesserer sig for. Regeringens vækstplan kaldet »Vækst i hele Danmark« lyder måske ikke af så meget, men de flere end 100 forslag til fremme af vækst, især uden for storbyområderne, handler ikke kun om NOx-afgifter samt bedre mobildækning. Planen tager fat på nogle af de helligste køer i Danmark, hvoriblandt er adgangen til at bygge på visse områder nær kysterne og adgangen til at bygge større butikker uden for storbyerne.

Nu rammes større landsbyer af befolkningsflugt

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening og flere politikere er de åbne kyster og befolkningens adgang til dem nu i fare. Tidligere miljøminister Ida Auken (R) mener endda, at »regeringen smadrer alt«. Men forslagene om en mindre restriktiv regulering af adgangen til at bygge nær kysterne og anlægge nye sommerhusområder er ikke så dramatiske, som reaktionerne lover. Danmarks kystlinje er mere end 7.314 kilometer lang. En fjerdedel af den er beskyttet af fredninger og som naturområder. De øvrige strandarealer vil stadig være beskyttet, men med lidt mere fleksibilitet end i dag. Regeringen nævner som eksempler, at en bådklub skal kunne bygge et skur til grej og spejderne en bålhytte. De groteske eksempler på, at myndighederne har forhindret folk i at bygge en terrasse eller et højbed i haven, bliver forhåbentlig fortid.

I planen indgår forsøgsprojekter omfattende egentlige turismebyggerier på ti steder som eksempelvis et nyt strandhotel med badebro og havbad i Nordsjælland. Et andet består af et nyt besøgscenter ved Stevns Klint. Nogle af projekterne omfatter nye ferieboliger og endda hoteller. Men Danmarks Naturfredningsforening skyder langt over målet, når foreningen udnævner disse projekter til et »opgør med en unik dansk værdi – nemlig de frie kyster«. Selv efter etableringen af nogle få hoteller og bådhytter vil der stadig være over 7.300 kilometer kyst at boltre sig på. Det svarer til afstanden fra Danmark til Rom fire gange plus en halv gang til.

Forslaget om at tillade større dagligvarebutikker har helt efter købmændenes sædvane udløst jammer over, at købmændene nu udsættes for markedskræfterne. Regeringens forslag er ikke særlig vidtgående, men lemper på de nuværende grænser for butiksstørrelserne, så forbrugerne kan møde butikker, der kan tilbyde varer til priser, der er lidt tættere på det niveau, som forbrugerne i andre europæiske lande kan nøjes med at betale. Og som altid er det forbrugerne, der bestemmer. De kan sagtens sikre deres lokale butik. Det eneste, der kræves, er, at de lokale forbrugere køber deres varer dér.

Den hellige gral i dansk lov er imidlertid hverken kystlinjer eller butiksstørrelser. Den urørlige helligdom er den såkaldte sommerhusregel, som stort set forbyder andre end danskere at eje sommerhuse. Flere tusind sommerhuse mangler i dag ejere, der kan bidrage til den lokale omsætning. At de herreløse huse ikke må ejes af andre end danskere, er vanskeligt at forklare. Vækstplanen har kant og retning. Forhåbentlig lykkes det næste gang at få også sommerhusreglen aflivet.