Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Uundgåelig undersøgelse

Hvis der er den mindste tvivl om, at ministre eller politisk ansatte rådgivere har misbrugt deres magt til at forsøge at miskreditere oppositionspolitikere, så må den tvivl be- eller afkræftes på grundigst tænkelige vis.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Derfor er det en rigtig beslutning, at skatteminister Thor Möger Pedersen og SSFR-regeringen nu vil nedsætte en undersøgelseskommission, som skal vende hver eneste sten i forløbet omkring Helle Thorning-Schmidts skattesag. Forløbet er i ultrakort form dette: Først opstod der historier om, at den daværende socialdemokratiske oppositions­leder og nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock havde rod i deres skatteforhold i forbindelse med Kinnocks arbejdsmæssige udstationering i udlandet. Derfor gik SKAT København i gang med at undersøge sagen, der endte med, at Thorning-Kinnock-parret fik skattemyndighedernes ord for, at Kinnock ikke var skattepligtig i Danmark, og at de forhold, der var diskussion om, i øvrigt var forældede. Det er forløbet undervejs, mens SKAT undersøgte Thorning-familiens forhold, som nu skal underkastes en uundgåelig undersøgelseskommission.

For det, der står klart, efter at Skatteministeriets departementschef, Peter Loft, og chefen for SKAT København, Erling Andersen, begge har afleveret en redegørelse om forløbet, er, at det ikke kan udelukkes, at Venstres tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, hans daværende særlige rådgiver Peter Arnfeldt og/eller muligvis Venstres Pressetjeneste i en eller anden form har forsøgt at påvirke afgørelsen af Thorning-skattesagen. Det fremgår af de oplysninger, som både Erling Andersen og i anden omgang Peter Loft har afleveret, at dette ikke kan udelukkes. Ingen skal i denne sag på nogen måde dømmes på forhånd. Men hvis det, der i redegørelserne til Thor Möger Pedersen åbnes for, virkelig har fundet sted, er det dybt alvorligt. Hvis en minister blander sig i en konkret sagsbehandling af en politisk modstanders helt private forhold med det klare formål at skade ham eller hende, er det embedsmisbrug af allerværste skuffe - af en karat som ifølge eksperter endog indebærer risikoen for, at der kan rejses en rigsretssag.

Om det kommer dertil, er det naturligvis alt for tidligt at sige. Om Troels Lund Poulsen eller andre i kredsen omkring ham eller Venstre har misbrugt deres embeder, ved heller ikke nogen. Men alene det, at tvivlen via de to redegørelser nu er rejst, gør, at en undersøgelse under ledelse af en dommer må og skal etableres. Selv om den nuværende regering utvivlsomt er bevidst om, at denne sag rent politisk kan blive en vindersag, og selv om den tidligere regering med Venstre i spidsen omvendt kan frygte, at sagen vil blive et politisk problem, må den slags gustne overvejelser i en situation som denne ikke være styrende for, hvilken stillingtagen man tager til en sag, der kan handle om magtmisbrug i rent ud sagt skandaløst format. Sagens kerne er, at enhver borger - herunder oppositionens leder - skal kunne føle sig tryg ved, at de offentlige myndigheders behandling af ens personlige og private sager ikke bliver påvirket politisk af ministre eller andre, som har magt, der potentielt set kan misbruges. Den slags har vi heldigvis ikke tradition for her til lands - normalt hører det helt andre nationer til. Vi må for tilliden til det administrative og politiske system i Danmark i dén grad håbe, at det vil vise sig, at der i dette stærkt betænkelige tilfælde er tale om falsk alarm.