Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

USAs økonomi på katastrofekurs

For USAs næste præsident skal økonomien i fokus

Her lige foran et valgår kan det konstateres, at den amerikanske præsident George Bush ikke vil score høje karakterer i historiebøgerne, når de seneste års økonomiske kapitler skal skrives. USAs økonomi ligger ikke i ruiner, men udviklingen er dog så bekymrende, at der skal et meget langt og sejt træk til for at få økonomien på fode igen. Det er ikke kun Irak-krigen, der har givet problemer. Amerikanernes overforbrug ansporet af et galopperende boligmarked sammen med en meget lille vilje hos Bush til at tage fat om problemerne efterlader en ny præsident med en økonomisk rodebutik.

Bush-regeringen har simpelthen ignoreret, at forbrugs­festen kørte derudad i et meget højt gear. Alene i år ventes det amerikanske underskud på betalingsbalancen at runde 780 mia. dollar eller svimlende seks procent af bruttonationalproduktet. Samtidig er opsparingen meget lav. Alt i alt en økonomisk situation, som er så bekymrende, at præsidenten for længst burde have grebet ind ligesom sin forgænger Bill Clinton gjorde det i begyndelsen af 1990erne.

Men historien vil på det her område dømme Bush meget hårdt. Den næste præsident – uanset om det bliver en republikaner eller en demokrat – vil blive tvunget til at skære meget voldsomt ned på de offentlige budgetter. Desuden skal den nye præsident dæmpe forbrugslysten, samtidig med at de amerikanske virksomheder skal have mulighed for at klare globaliseringens udfordringer. Det eneste, man kan sige positivt om USAs muligheder for at komme sig, er, at de ikke mangler arbejdskraft. Deres befolkningspyramide ser væsentlig anderledes ud end Europas, så USA kommer på fode igen, men processen kommer til at gøre ondt.

Europa kan blive trukket med ned af en økonomisk nedtur – uanset om det ender i meget lave væksttal eller det ender i en direkte recession. Den spirende fremgang, som blandt andet den tyske økonomi har været inde i efter mere end 15 års stilstand, kan meget vel gå i stå igen. Verden og Europa er afhængig af USA, og selv om det er blevet populært blandt de mest optimistiske finansfolk at fortælle, at en krise i USA ikke betyder så meget, som den gjorde tidligere på grund af de buldrende økonomier i Kina og i Indien, så er disse økonomier altså ikke stærke nok endnu til at holde en gedigen nedtur i USA stangen.

Dertil kommer at oliepriserne buldrer frem til stor skade for inflationstallene rundt om i verden. Kornpriserne og råstofpriserne er på vej op og ser ikke ud til at gå ned igen foreløbig – hvilket også giver anledning til en stigende inflation. Og alt dette er USA nødt til at forholde sig til sideløbende med de gevaldige underskud, de har på deres betalingsbalance og på deres offentlige udgifter.

De klassiske økonomer mener, at den amerikanske centralbank først og fremmest skal bekæmpe inflationen og sætte renterne op, mens et finansmarked både her, i USA og i Asien nærmest kræver konstant faldende renter for at redde virksomhedernes indtjening. USA er inde i et valgår. Godt for det. For på det økonomiske område trænger USA til en ny start.