Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Unge på rette hylde

»Man gør ikke de unge en tjeneste ved at undlade at stille krav til dem.«

I næste uge indledes endnu et vigtigt politisk slag om de unges uddannelse. Det sker, når undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) præsenterer sit udspil til en omfattende reform af gymnasiet. Opvarmningen har været i gang længe, og den tidligere regering måtte opgive at nå et forlig.

Øvelsen burde basalt set gå ud på at gøre de unge mere ansvarsfulde over for deres egen skolegang, få flere til at søge andre veje end det almene gymnasium, styrke de naturvidenskabelige fag og sørge for, at de, som begynder på det almene gymnasium, også fuldfører det med de nødvendige kvalifikationer. Sådan er det desværre ikke nu.

I dag går alt for mange unge bevidstløst fra 9. eller 10. klasse videre i gymnasiet uden at have gjort sig klart, hvad deres studentereksamen skal bruges til eller om de hellere skulle have taget en erhvervsuddannelse eller andet. Og alt for mange kommer ud i den anden ende med en studenterhue, som ikke kan bruges til ret meget andet end klassekammeraternes autografer. Derfor er der både brug for at indføre et karakterkrav på 04 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve og at luge kraftigt ud i de 209 forskellige studieretninger, der findes i dag. Den tidligere reform af gymnasiet, som blev gennemført af den borgerlige regering for ti år siden, har ført til stor forvirring, og at nogle elever har haft alt for let ved at springe over, hvor gærdet er meget lavt.

Efter ti år i folkeskolen uden niveaudeling må begyndelsen på en ungdomsuddannelse være det tidspunkt, hvor sandheden og alvoren melder sig. Socialdemokraterne og de Radikale har med et fælles udspil blankt afvist regeringens oplæg til et karakterkrav og mener, at det skal ligge på kun 02 – blandt andet med den begrundelse, at 04 vil betyde en social skævvridning af, hvem der får mulighed for at gå i gymnasiet. Med det argument fastholder de to tidligere regeringspartier i realiteten, at det almene gymnasium skal være en de facto videreførelse af den udelte folkeskole. En enhedsskole fra 0. klasse til 3. G. Men det er ikke det, der er brug for på et moderne arbejdsmarked. Man gør ikke de unge en tjeneste ved at undlade at stille krav til dem. Og man hjælper dem slet ikke ved at lade dem gå tre år i gymnasiet med et slutresultat, som ikke kan bruges til at komme videre.

Danmark vil i fremtiden komme til at mangle faglærte håndværkere, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Og det skal ungdomsuddannelserne indrette sig på. Derfor er det oplagt at gøre matematik på B-niveau obligatorisk for langt de fleste elever, så de nybagte studenter ikke skal spilde kostbar tid på at tage kurser, fordi de er dumpet eller ikke opfylder kravene på den uddannelse, de vil ind på. Vil man de unge og samfundet det bedste, indretter man gymnasiet og de øvrige ungdomsuddannelser, så de styrker det personlige ansvar sådan, at flere havner på den rette hylde i første forsøg. De skal være i stand til at se en fremtidig karriere og et fremtidigt uddannelsesforløb for sig uden at blive lokket ind i blindgyder.