Unge Mærsk har en pointe – skrot tåbelige bankregler

Vi ønsker stærke og kompetente bankledelser, men vi ønsker også et banksystem, der kan rekruttere både dygtige mænd og kvinder. Det bliver sværere og sværere. Den gamle reders arvtager, Robert Mærsk Uggla, har en pointe, også selvom han er hovedaktionær i Danske Bank

»Mærsk Mc-Kinney Møllers barnebarn og designerede arvtager, Robert Mærsk Uggla, har ret, når han omsider – om end lidt for diskret – tager bladet fra bunden i forhold til de regler, bankerne lever under,« skriver Thomas Bernt Henriksen i denne leder. Søren Bidstrup

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Bankerne har en besynderlig evne til at genopfriske vores minder om deres dårlige sager. Nu er det Danske Bank, som øjensynligt har så svært ved at få styr på den plan, der skal forhindre hvidvask og anden økonomisk kriminalitet, at Finanstilsynet nu indsætter sine egne folk i banken for at holde processen i ørene. Det er ganske uhørt, men sådan er det, når man er på kant med samfundet.