Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Undervisning med karakter

»Det må være rimeligt, at studerende for at bestå en eksamen eller søge ind på en uddannelse formår at opfylde nogle minimumskrav.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Høje karakterer eller et godt snakketøj – hvad skal tælle mest for at komme ind på en videregående uddannelse? Sådan kan man, let polemisk, stille alternativerne for unge uddannelsessøgende op, efter at Kvalitetsudvalget for de videregående uddannelser mandag barslede med sin anden rapport. Udvalget, hvis første rapport resulterede i uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsens (R) forslag om dimensionering af bl.a. universitetsfagene, har i denne omgang kigget på optagelseskriterierne. Forslaget lyder, at gennemsnitskarakterer skal fylde mindre, mens optagelsesprøver, personlige ansøgninger og individuelle samtaler skal fylde mere.

Læs også: Ny kvalitetsrapport: Studerende skal ikke længere kun optages på et gennemsnit

I betragtning af de videregående uddannelsers konstante klagesang over manglende ressourcer må man studse over forslaget. Hvis samtaler og optagelsesprøver skal give mening, kræver de tid og ressourcer. Ideen om personlig håndtering af hver ansøger er sympatisk, men den praktiseres allerede i en vis grad i form af opdelingen i kvote 1- og kvote 2-ansøgninger, hvor kvote 2 sigter på de uddannelsessøgende, som ikke i første hug rammer optagelseskriterierne til drømmeuddannelsen. Samtidig gennemføres der på nogle uddannelser optagelsessamtaler.

Hvad der er nok så bemærkelsesværdigt er, at Kvalitetsudvalget hermed deltager i den almindelige nedvurdering af begrebet karakterer. Af uopklarede årsager er vi i Danmark blevet hundeangst for at vurdere faglighed ud fra målbare kriterier. Det gælder fra folkeskolen over gymnasiet til altså nu også de videregående uddannelser. En års- eller eksamenskarakter siger ikke alt om et menneske, det er indlysende. Både undervisere og censorer kan tage fejl, i så fald findes der klageadgang. Men det må være rimeligt, at studerende for at bestå en eksamen eller søge ind på en uddannelse formår at opfylde nogle minimumskrav. Ligesom særligt krævende, eller populære uddannelser må have ret til at stille høje, faglige krav til ansøgerne. Det er muligt, at de nuværende optagelseskriterier trænger til et kritisk øje, men generelt at ændre objektive kriterier til subjektive er en farlig sti at betræde.

Læs også: S-ordfører vil af med uddannelsernes kvote 1 og 2

Så meget desto mere underligt er det, når vi i disse år heftigt diskuterer social arv og lige muligheder i uddannelsessystemet. Hvem har fordel af individuelle optagelsessamtaler? Det har uddannelsessøgende, som fra barnsben har været omgivet af viden og bøger, og som er blevet vænnet til at skulle argumentere sig frem gennem livet. Hvem har gavn af karakterer? Det har unge, som trods en ikke-boglig baggrund ved flid, stædighed og tålmodige læreres hjælp får kæmpet sig frem til en god eksamen.

En mere interessant del af Kvalitetsudvalgets rapport er forslaget om at opprioritere undervisningen. Bag pæne udvalgsformuleringer må man læse det sådan, at der undervises for lidt og for dårligt på de videregående uddannelser, hvad mange studerende også har klaget over. Måske skulle politikerne hellere rette blikket i den retning og lade de videregående uddannelser selv tage sig af optagelsesprocedurerne.