Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ufred i himlene som på Jorden

Foto: DAMIEN MEYER

Da Mærsks containere på få timer i sommer gik i stå i deres evige rejse rundt om Jorden, var det resultatet af et avanceret hackerangreb, der tog sin begyndelse i Ukraine. Angrebet spredte sig lynhurtigt over hele kloden, og kostede blandt meget andet den store danske virksomhed op mod et par mia. kroner i tab.

Angrebet var så omfattende og betydningsfuldt for ikke bare Mærsk og dets kunder, men for mange andre, der direkte eller indirekte er afhængig af en effektiv varetransport. Men dagligt angriber både statsansatte cyberkrigere og kriminelle bander gennem cyberspace.

Blandt de mest aggressive er de russiske hackere, der groft sagt forsøger at ramme deres – indbildte – modstanderes forvaltninger og infrastruktur, og som især søger at påvirke den politiske proces, som det skete under det amerikanske præsidentvalg i 2016. Nordkorea stod ifølge amerikanske kilder bag det angreb, som i maj ramte hospitaler, banker og andre selskaber verden over.

Men der er talrige andre aktører, som stjæler både statslige hemmeligheder og forretningshemmeligheder med arme og ben. For slet ikke at nævne kriminelle, som på mange niveauer har succes med at plyndre uforsigtige eller naive menneskers bankkonti. Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, har i sin nyligt publicerede trusselsvurdering flyttet cybertruslen helt op i toppen af den ufred, der truer os i himlene såvel som på Jorden.

Derfor er det oplagt fornuftigt og nødvendigt, at partierne bag det – forhåbentlig – snart færdigforhandlede forsvarsforlig afsætter betydeligt større ressourcer til at beskytte danske virksomheder, myndigheder og infrastruktur. Alle partier i forligskredsen er enige om at finde pengene til den fundamentalt vigtige del af Danmarks forsvar.

Forsvar, herunder mod cyberangreb, er det fundament, som hele samfundet bygger på. Et forsvar, som både tilfredsstiller NATOs behov og krav, og som er i stand til at beskytte landet mod russiske, kinesiske og alle de andre cyberangreb, må have forrang for alt andet.

Alligevel er forsvarsforligsforhandlingerne blevet syltet ind i den politiske kamp om skattelettelser og udlændingestramninger. En af de uofficielle begrundelser for de udskudte forsvarsforhandlinger skal være, at man skal kende udfaldet af skatteforhandlingerne, før man ved, hvordan samfundsøkonomien ser ud i de kommende år. Men hverken regneark eller partitaktiske overvejelser burde spille hovedrollen, når det gælder (gen)opbygningen af samfundets fundament.

I efteråret gennemførte Rusland den store øvelse, Zapad 17, som øvede deployering og føring i en regional militær konflikt med Vesten. Det positive var ifølge FE, at russerne undlod at bruge øvelsen til at intimidere sine baltiske naboer. Et russisk angreb på et naboland, der er medlem af NATO, er ifølge FE ikke sandsynligt.

Til gengæld er det en kendsgerning, at Rusland er en daglig trussel i cyberspace, som skal tages mere alvorligt end regeringens tempo i forsvarsforhandlingerne er udtryk for.