Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Udlændinge i to verdener

»Vi har brug for de udlændinge, som vil påtage sig de lavtlønnede og ikke altid lige attraktive job.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Samtidig med, at en stribe borgmestre landet over i Berlingske fredag advarede om, at presset af asylansøgere, især som følge af konflikten i Syrien, er blevet så voldsomt, at kommunerne ikke magter mere, argumenterede Dansk Industris administrerende direktør Karsten Dybvad i gårsdagens avis for at få udenlandsk arbejdskraft til landet. De udenlandske arbejdere bidrager til vækst og velfærd, og efter finanskrisen viser der sig små tegn på mangel på arbejdskraft. Ledigheden ligger i øjeblikket på fem procent. Samme niveau som lige inden dansk økonomi nåede punktet for overophedning inden krisen.

Læs også: DI: Frygt og skepsis fylder for meget

Det kan synes, som om dansk udlændingepolitik, og udlændingene selv, befinder sig i to forskellige verdener. I den ene verden hersker voldsomme problemer med integration, kriminalitet, radikalisering og manglende lyst blandt mange indvandrere til at leve i Danmark på danske præmisser. I den anden verden befinder sig tusindvis af flittige udenlandske arbejdstagere, ikke mindst fra Østeuropa, der påtager sig de job, som danskerne ikke gider røre. Som oven i købet bliver skældt ud for at være løntrykkere, sociale dumpere og velfærdsturister. Når sandheden er, at store dele af den danske service- og landbrugssektor ville bryde sammen, hvis ikke udlændingene påtog sig de nødvendige job.

Karsten Dybvad har derfor en klar pointe. Vi har brug for de udlændinge, som vil påtage sig de lavtlønnede og ikke altid lige attraktive job. Vi har også brug for højt kvalificerede udlændinge til den mere avancerede del af arbejdsmarkedet. Men det er også tydeligt, at DI-direktøren og hans ligesindede befinder sig langt fra den verden af indvandrere, hvor problemerne findes. Det er nemt at give ham ret i, at tonen over for de udlændinge, der kommer hertil for at arbejde og bidrage til samfundet, bør være langt pænere. Men hvis man lever langt fra ghettoer og kriminalitet, er det også let at lukke øjnene for de problemer, som den alt for lemfældige udlændingepolitik op gennem 1980erne og 90erne har ført til.

Læs også: Borgmestre vil bremse flygtningestrømmen

Cirka 123.000 udlændinge er i øjeblikket fuldtbeskæftiget i Danmark, hvilket svaret til omkring fem procent af arbejdsstyrken. Det kan næppe kaldes en trussel. Derfor må man anholde den småaggressive og nedladende tone, som især fagforbundene og venstrefløjen anvender over for den udenlandske arbejdskraft. Men man er også nødt til at erkende, at mange etniske danskere kan føle sig truet på brødet, fordi det med det høje danske skatte- og afgiftsniveau - og i forhold til de høje sociale ydelser - kan være svært at få enderne til at mødes med et lavtlønsjob.

Et interessant spørgsmål er jo, hvorfor det er nødvendigt at importere arbejdskraft, når nu flere hundrede tusinde danskere er på en eller anden form for overførselsindkomst. Det sande, men kyniske svar er desværre, at uhyggeligt mange af disse mennesker ikke er egnet til arbejdsmarkedet og aldrig bliver det. Derfor har vi brug for udlændinge, som vil arbejde i Danmark og respektere danske samfundsværdier. Den anden, problemfyldte, udlændingeverden kræver helt andre løsninger.