Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Udfordringerne Følger efter bali

Klimamødet på Bali var trods mange forhindringer en succes, selv om den slags altid måles i relative størrelser.

Der var ikke mange, der forventede, at der på dette møde ville blive total enighed mellem de lande, der har bundet sig til at reducere CO2-udslippet og så de lande, der ikke har bundet sig til det, enten fordi de er uenige i målene, eller fordi de er u-lande. Afstanden til USA, Kina og Indien, som er blandt disse sidstnævnte, er for stor.

Succesen ligger i, at der i sidste øjeblik blev enighed om en køreplan frem til det store klimatopmøde i Danmark i 2009. USA bøjede sig i sidste øjeblik og accepterede en række formuleringer i slutkommunikeet, som betød, at blikket nu kan rettes mod København.

Men der er store udfordringer forude. Det danske diplomati skal sammen med EU på alvorligt overarbejde for at få resultaterne hevet i land. Der skal konkrete mål på nedbringelsen af det menneskeskabte CO2 på bordet på topmødet i København, før det bliver en succes. Og derfor er det også klogt, at klimaminister Connie Hedegaard allerede nu viser sig som den store diplomat og undlader at pege fingre ad enkelte lande. Der er nu holdt nogle døre åbne, og det er i den nuværende situation langt vigtigere end at blive enige om konkrete mål.

Problemerne er til at få øje på. På trods af, at de fleste er enige om, at der er klimaforandringer, og at det menneskeskabte CO2 betyder en del i den sammenhæng, er der trods alt også eksperter, som mener, at der er naturlige årsager til klimaforandringerne. Læg dertil uenigheden om, hvorvidt u-landene skal bidrage ligeværdigt sammen med de industrialiserede lande, og at der er uenighed om, hvordan vi skal gribe det hele an uden at ramme den økonomiske vækst, vi alle også er afhængige af. Så der er problemer nok at få øje på.

At der så samtidig også er store følelser involveret i spørgsmålet fik vi syn for, da FNs klimachef for rullende TV-kameraer brød sammen under en pressekonference. Presset blev for stort, og hvis man er i tvivl om, hvad der er på spil for de enkelte lande, så fik man her et indtryk af, hvad der egentlig foregik bag de lukkede døre på Bali.

USA bøjede sig i sidste øjeblik. Selv om det er let at pege fingre ad netop USA for ikke at ville forpligte sig på konkrete CO2 nedskæringer, så skal man ikke undervurdere det store pres, den næste amerikanske præsident også bliver udsat for i forhold til en bindende aftale i København. Det kræver en meget stor indsats også for USA at forklare, at der alvorligt skal skæres ned på forbruget i et land, der i den grad er afhængig af fossile brændstoffer. Alternativerne findes ikke i fuldt omfang på nuværende tidspunkt, og det vil tage mange år, før der er teknologi, der kan eliminere det menneskeskabte CO2-udslip væsentligt.

Der er ingen tvivl om, at Danmark i samarbejde med EU for alvor skal i gang med at få lavet et grundigt forarbejde forud for København-topmødet. Foreløbig står døren altså på klem for en løsning. Og alene det er en succes. Men der er lang vej igen.