Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Uden for murene

I 1912 skrev den dansk-jødiske forfatter Henri Nathansen skuespillet »Indenfor murene«, der siden er blevet optaget som dansk kulturkanon. Stykket bliver med jævne mellemrum taget op i nye tolkninger, og at dets problematik er aktuel, vidner gårsdagens og dagens artikler i Berlingske om. »Indenfor murene« handler i korthed om en ung jødisk kvinde, der forelsker sig i en kristen dansk mand med, hvad deraf følger af fordomme og forviklinger. At bryde murene om vores vante liv og holdninger ned kan, som forestillingen viser, være en uoverkommelig opgave.

Man kan sige, at Nathansen fik en form for folkeligt modsvar i denne måned for 70 år siden, da omkring 7.000 danske jøder under Besættelsen blev hjulpet til Sverige som flygtninge. Der var så at sige brudt huller i murene. Ligesom mange nydanskere for nogle år siden fik et svar på, om de var accepteret som danske medborgere, da de blev hjulpet ud af et krigshærget Libanon. Ingen af os kan formentlig sige os fri af fordomme og forbehold over for hinanden, men det betyder ikke, at vi nødvendigvis er intolerante endsige racister. Derfor behøver man heller ikke blive overrasket over, at cirka halvdelen af ikke-muslimske danskere vil være betænkelige ved, at deres børn stifter familie med muslimer. Omvendt er muslimske forældre lige så betænkelige ved, at deres børn stifter familie med ikke-muslimer.

Baserer det sig på fordomme? Til en vis grad, naturligvis. Men som bl.a. lektor ved Syddansk Universitet, Mehmet Necef, fremhæver er der også tale om rent pragmatiske betænkeligheder fra danske forældres side om eksempelvis kønnenes ligestilling og omskæring af drenge. Fra muslimske forældres side er det frygten for religions- eller kulturtab, der spiller ind. Betænkelighederne er forståelige, og man kan tale nok så meget om tolerance, integration og inklusion – det er et såre menneskeligt træk, at vi søger sammen med ligesindede. Alle forældre ønsker et godt liv for deres børn. Med det mener de, om end usagt, et liv, der ligner deres eget og med partnere, der ligner dem selv. Mange forældre skal formentlig også – om ikke andet, så i det skjulte – synke en ekstra gang den dag, deres søn eller datter kommer hjem med en kæreste af samme køn. Det er ikke udtryk for fordomsfuldhed, men blot udtryk for, at man gjorde sig nogle andre forestillinger.

Det ville helt sikkert være godt for forholdet mellem etniske og ikke-etniske danskere, hvis flere unge fra begge lejre fandt sammen på sovesofaerne. Ligesom det sikkert kunne nedbryde nogle fordomme, hvis flere storbykvinder fandt sammen med unge landmænd. Men det er en illusion at forestille sig det store gennemtolerante, multikulturelle samfund, hvor alle finder sammen på tværs af religion, kultur, historie, geografi og social status. Vi har alle vores rødder, men det er betænkeligt, hvis nogle vil holde fast i normer og traditioner, der hører middelalderen til. Man kan imidlertid ikke forcere tværkulturelle parforhold. I en stadigt mere globaliseret verden vil der også opstå flere globaliserede parforhold. Kærlighedens veje er uransagelige. Men giv tid, så vil flere komme udenfor murene.