Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Uærlige tal om nye kampfly skader forsvaret

ARKIV. Ground crew manoeuvre the F-35B Lightning II fifth generation multi role combat aircraft at Marine Corps Air Station Beaufort on March 8, 2016 in Beaufort, South Carolina. Den endelige regning for de 27 nye kampfly bliver udskrevet inden for de næste uger. Det sker til trods for stor usikkerhed om, hvorvidt regnestykket holder.. (Foto: JEFF J MITCHELL/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: JEFF J MITCHELL

Når en regering beder en befolkning om at bruge 66 milliarder kroner over en 40-årig periode til nye amerikanske F-35 kampfly, skal skatteyderne selvsagt kunne regne med korrekt besked om, hvad de får for pengene.

Da regeringen – efter næsten 20 års tilløb og undersøgelser – i maj 2016 præsenterede sit forslag om at købe nye amerikanske kampfly til afløsning for F16-flyene, byggede løfterne om flyenes præstationer på urealistiske forudsætninger. Eksempelvis lovede regeringen, at 27 nye fly kan løse de samme opgaver som de nuværende 30 operative fly – baseret på 40 flystel – kan præstere i dag, lød det.

Men det løfte forudsatte, at de nye fly kan flyve i flere timer om året og med en rådighedsgrad, som andre lande ikke tør forvente, konstaterer Rigsrevisionen i en rapport, der blev offentliggjort for en måned siden. Og nu, hvor regeringen om kort tid beder Folketinget om penge til at købe de nye fly, har Folketinget omsider fået øje på misforholdet mellem regeringens regnestykker og de alvorlige usikkerheder, som Rigsrevisionen påpeger, og som helt uden Rigsrevisionens hjælp har været indlysende for enhver, der har ulejliget sig med at læse baggrundsmaterialet for valget af 27 styk F-35 kampfly.

På denne plads konstateredes således ved tre lejligheder i maj 2016, at Forsvarsministeriet havde konstrueret »kunstfærdigt udtænkte regnearksøvelser« for at kunne hævde, at 27 fly kunne præstere det samme, som over 40 F16-flystel kunne. Forudsætningerne var, skrev vi, »langt ude i hampen« og byggede på »konsulentantagelser, der forekommer hentet ude i den blå luft«. Det er, hvad Rigsrevisionen, med et pænere ordvalg, også er nået frem til, og som altså burde være temmelig indlysende for de politikere, der ville se virkeligheden i øjnene. En af de få var den konservative forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, som på grund af de uærlige tal på det tidspunkt valgte at forlade forsvarsforligskredsen.

Regeringens urealistiske forudsætninger betyder ikke, at valget af flytype er forkert. F-35 er fortsat det fly, der er langt det bedste og mest fremtidssikre valg.

Men de uærlige tal afslører, at både embedsværket og ministre er villige til at bruge falsk markedsføring for at fremme et i øvrigt fornuftig politisk valg. Den form for politisk manipulation afsløres før eller siden, om ikke andet når det til sin tid viser sig, at F-35 flyene ikke kommer i nærheden af de flyvetimer og den rådighedsgrad, der blev lagt til grund i 2016. Danmark bliver på et senere tidspunkt nødt til at købe flere end de 27 flystel, der nu er besluttet.

Forsvaret – som ikke har ansvaret for regeringens tal – mister troværdighed og skades af uærlige tal. Men endnu værre er, at skønmaleriet øger borgernes mistillid til dem, de har valgt som ledere. Hvis en regering ikke vil betale for et fair bidrag til NATOs samlede forsvar, så fortjener borgerne ren besked. Forsvarspolitik skal ikke dikteres af, hvad Finansministeriet synes er rimeligt. Forsvaret skal dimensioneres i forhold til det aktuelle trusselsbillede og NATOs behov.