Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Tyskerne vælger det sikre

Foto: FABRIZIO BENSCH

Tysklands kansler, Angela Merkel, står på fast politisk grund efter delstatsvalget i Nordrhein-Westfalen, hvor socialdemokraterne fik et svidende nederlag. Så fast at hun allerede nu spås et godt valg ved forbundsdagsvalget i september og dermed fire år mere som forbundskansler.

Søndagens valg er et nederlag for SPDs kanslerkandidat, Martin Schulz. Han magtede ikke engang at sikre en sejr i den delstat, der har været socialdemokratisk i 45 ud af de sidste 50 år. Schulz ser ikke længere ud til at være en trussel mod Merkel. Han har tabt. Oven i købet i en stat, som ikke alene er Tysklands folkerigeste, men også har lidt så meget under den økonomiske krise, så man kunne tro, at socialdemokraterne var sikre vindere.

Tyskerne ønsker stabilitet, og på trods af en turbulent tid med finanskrise, flygtninge og uro om det fælles europæiske projekt har Merkel vist, at hun er i stand til at lede i dårlige tider. Og dem har der været mange af de seneste år. Tyskland og EU har stort set ikke oplevet andet, siden finanskrisen for alvor begyndte i 2007.

Merkel stod fast under finanskrisen, også over for Grækenland, selv om det, hun skulle forsvare – nemlig euro’en og de løse politiske løfter, der omgav den – var en højst diskutabel konstruktion. Euro-samarbejdet nærmest indbød til snyd uden effektiv kontrol med de enkelte landes statistikker over underskud og gæld.

Merkel har styret Tyskland godt gennem krisen. Både internationalt og nationalt har hun vundet respekt. Med valget af Emmanuel Macron som præsident i Frankrig, som åbent har ført valgkamp på et stærkere EU, er den gamle alliance mellem Frankrig og Tyskland tilbage. Det føles for mange tyskere som en positiv ting i en verden, der i forvejen er præget af usikkerhed både politisk og økonomisk og med et Storbritannien, der er på vej ud af EU.

Dertil kommer valget af Donald Trump i USA, som ligeledes har skabt usikkerhed i Tyskland, også på det økonomiske område, med tvivl om handelsaftaler og usikkerhed om fremtiden for det amerikansk-tyske forhold.

Hvorfor er Merkel nødvendighedens kandidat? Det er hun ikke mindst, fordi en række kriser er sat på hold. Flygtningekrisen bliver ikke diskuteret så intenst mere. Det går bedre med Tysklands økonomi. Krisen i forhold til euro’en er heller ikke så påtrængende. Og så er der spørgsmålet om netop den usikkerhed, der kommer med det britiske exit fra det europæiske samarbejde. Der ses Merkel som den person, der kan stå i spidsen for de svære forhandlinger, der venter forude.

Selvfølgelig kan alt dette ændres inden slutningen af september, når vælgerne skal spørges igen. Men det ser ud til, at Merkel står sikkert, og at hun efter alt at dømme kan fortsætte som kansler i fire år endnu med et støtteparti.