Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Tysk valg uden en opposition

»'Mutti' er tyskernes eneste garanti for, at verden stadig består.« Fold sammen
Læs mere
Foto: CARSTEN KOALL

Tyskland går til valg 24. september. Tyskerne mener selv, at det har været den kedeligste valgkamp i mands minde, og det siger ikke så lidt. For tyske valgkampe har det med at være »kedelige«, hvis man har en målestok for en politisk valgkamp, der hedder markante diskussioner om samfundets indretning.

Valgkampen har denne gang mere formet sig som en »samtale« mellem enige partiformænd i de to store partier end en egentlig kampplads for politiske brydninger. Det hele foregår i en alt for pæn atmosfære mellem kansler Angela Merkel fra det kristeligt demokratiske unionsparti, CDU, og hendes samarbejdspartner i regeringen, det socialdemokratiske SPDs formand, Martin Schulz. Sidstnævnte er så gråtonet i sin måde at føre sig frem på, at Merkel fremstår som karismatisk. Derfor vinder hun efter al sandsynlighed stort. For de tyske vælgere tør ikke andet end at satse på det sikre kort. Merkel har gjort det solidt og godt, siger tyskerne, og i denne verden med en stadig uprøvet amerikansk præsident i form af Donald Trump og en britisk udmeldelse af EU inden for de kommende år, så er »Mutti« tyskernes eneste garanti for, at verden stadig består.

Dette næsten glansbillede på et enigt samfund holder nok heller ikke. Under overfladen foregår der også noget. Det stærkt indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland står til at få godt ti procent af stemmerne. Selv om deres budskab ikke er populært i de mere politisk korrekte kredse i Tyskland, så gavner manglen på markante politiske udmeldinger på midten yderfløjene i tysk politik. Der sker næppe et jordskred til fordel for alternativet, men det er værd at bemærke, at der er mange vælgere, som ikke har besluttet sig endnu. Fløjene – også til venstre for midten – nyder godt af denne argumentationsfattige debat, og det skaber trods alt usikkerhed om, hvordan en endelig regering vil komme til at se ud. Men at Merkel bliver den næste kansler, er der ikke så mange, der tvivler på.

I Tyskland går man ikke så meget op i indvandringsdebatten, så der klarer Merkel sig denne gang fri. Merkel har sørget for, at den tyske økonomi viser stabile tendenser trods turbulente forhold i EU. Hun har dannet et godt makkerskab med Frankrigs nye præsident, Emmanuel Macron. Hun kan gå op imod Ruslands Vladimir Putin, og hun har vist, at hun ikke går af vejen for at tage lederskab ved store internationale møder, når nu amerikanerne ikke har fundet deres egne ben efter præsidentvalget. For Merkel er dygtig til at finde politiske udveje, også når hun er i modvind. Indenrigs- og udenrigspolitisk.

Det er ikke svært at forstå tyskerne. Angela Merkel står for mange i Europa som garant for, at man formentlig slipper nogenlunde helskindet gennem de udfordringer, som europæerne står over for. Det drejer sig om stabilitet. Det drejer sig om kontinuitet. Og det handler især om at have en erfaren statsleder i spidsen for EU. Det ser ud til, at det er det, tyskerne får 24. september. Ingen plads til eksperimenter hos de forsigtige tyskere. Og vi andre kan takke dem for det.