Tysk nej til Putins gasledning nødvendigt

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Grundene til at sige nej til den planlagte nye gasledning fra Rusland via Østersøen og dansk territorialfarvand til den tyske østersøkyst er mange.

Endnu en motorvej fra Rusland til Europa vil dramatisk forøge Europas afhængighed af energi fra Rusland, og dermed yderligere forøge kraften af det kvælergreb på Europas befolkninger og virksomheder, som Putin kan udøve. Naturgas fra Rusland fylder i forvejen cirka 37 procent på det europæiske gasmarked, og den andel ville med Nord Stream 2 vokse. Det er præcis den modsatte udvikling, der er brug for. EU har faktisk vedtaget en energiunion, som skal både sprede og formindske afhængigheden af importeret energi. Det skal ske ved blandt andet at forøge produktionen af vedvarende energi.

Men af grunde, som kan være svære at forstå nord for den dansk-tyske grænse, har Tyskland med kansler Angela Merkel i spidsen hidtil nægtet at se Nord Stream 2 som andet og mere end en ren forretningsmæssig investering. Trods stærke appeller fra især de tidligere østblok-lande, der er stærkt afhængige af russisk naturgas, har Tyskland fortsat forberedelserne til det milliardstore gasprojekt.

En forklaring på Merkels standpunkt kan være hensynet til blandt andet den store tyske kemiske industris behov, ligesom man sikkert også i Tyskland har set projektet som en støtte til det historisk følsomme forhold mellem Tyskland og Rusland. At Rusland med den nye ledning endnu nemmere kan undgå at sende naturgassen til Europa via Ukraine – og dermed uden større omkostninger kan blokere for al naturgas til det delvis russiskbesatte naboland – har ikke hidtil bekymret Merkel tilstrækkeligt til at bremse Nordstream.

Men nu, omsider, synes et tysk holdningsskift at være på vej. Ifølge presserapporter anerkendte Angela Merkel forleden, at Nord Stream 2 også er en politisk sag. Forudsætningen for Nord Stream 2 er nu, ifølge Merkel, at Ukraine fortsat skal have en rolle som transitland for russisk gas.

Den tyske kursændring er ikke et nej til Nordstream. Men Merkel signalerer nu i det mindste, at tyskerne er til at tale med. Den åbning vil EU-partnere givetvis forfølge.

For Danmarks vedkommende bør der ikke herske tvivl om, at det må blive et nej til at lade Nordstream 2 passere dansk område. Regeringen har et bredt flertal i Folketinget bag sig, på nær enkelte i Dansk Folkeparti, som endnu ikke magter at forstå arten af det russiske regime, de støtter. Det burde ikke være muligt for tænkende mennesker at så meget som at overveje at støtte et regime, der med overvejende sandsynlighed bruger nervegift på europæiske gader og som beskytter et syrisk regime, der gasser civile i hundred- eller snarere tusindvis. Det er et regime, som besætter nabolande og lader dets missiler nedskyde et civilt passagerfly, ledsaget af alt for gennemskuelige benægtelser, mens det fører cyberkrig mod Vesten og demokratiske valg. Et tysk nej burde være lige så indlysende som et dansk. Alene kan Danmark forsinke og fordyre projektet, mens kun Tyskland kan forhindre, at det nogensinde bygges.