Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Tvangsfjernelsernes statsminister taler stadig mest i brede vendinger

Borgerne har stadig ikke fået konkrete svar på, hvad S-regeringen vil. Hverken når det gælder pensionsalder, klima, politi, sundhed eller kommunal udligning. De fik heller ikke mange svar i Mette Frederiksens første nytårstale.

»I dag er der nogle forældre, der får for mange chancer. Måske i den bedste mening. Men når en 12-årig bliver fjernet fra hjemmet, så ligger der ofte 11 dårlige år bag,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale, hvor hun kom ind på forholdene for udsatte – især anbragte – børn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Det er nu et år siden, Mette Frederiksen som socialdemokratisk statsministerkandidat lancerede ideen om retten til tidligere pension for nedslidte. Det satte dagsorden i valgkampen - og var måske medvirkende til at give Socialdemokratiet statsministerposten.

Men nu, et år, et valg og et regeringsskifte senere, er Mette Frederiksen stadig lige så ukonkret som hidtil: Ingen aner, hvem der reelt vil blive udstyret med retten til tidligere pension. Arne, hvis tur det nu var ifølge statsministeren på efterårets S-kongres, ved stadig intet om, hvilken tur han mon får. Mette Frederiksens første nytårstale gav heller ingen svar. Kun en besværgelse om behovet for solidaritet fra andre, når ret til tidligere pension indføres.

Det er desværre ikke det eneste område, hvor statsminister Mette Frederiksen stadig holder danskerne hen med snak i brede vendinger om nogle af de helt afgørende områder, hvor hun nu som regeringsleder må og skal til at levere.

Mette Frederiksen er ganske vist tiltrådt for blot et halvt år siden. Men derfor kan det godt være sandt, at allerede 2020 bliver afgørende for hendes eftermæle: Kan hun gennemføre politik? I forhold til nogle af de store sager, der kommer til at præge året, var der imidlertid tavshed. Nytårstalen gav således ingen reelle svar på, hvad en kommende klimahandlingsplan kan komme til at indeholde. Politireform, udligningsreform, en mulig sundhedsreform. Ingen af delene fandt vej til nytårstalen, borgerne må vente på konkreterne. Statsministeren åbnede lidt for posen, når det gælder mulige stramninger af retspolitikken: Hun lagde op til at slå hårdt ned på vanvidskørsel og strengere straffe til fremmedkrigere. Begge dele er fornuftigt.

Det står efterhånden klart, at Mette Frederiksen på godt og ondt er en ganske anden socialdemokrat end de fleste af sine forgængere. Hun er hård i rets- og udlændingepolitikken. Hun er rødere i den økonomiske politik, end socialdemokratiske statsministre har været i årtier. Og så er hun ikke bange for at bruge staten aktivt som kontrol- og magtinstrument over for borgerne.

Det sidste kom til udtryk i det afsnit, der bar størstedelen af nytårstalen. Mette Frederiksen lancerede allerede på S-kongressen i 2018, at hun ville være “børnenes statsminister”, og hun har flere gange særligt betonet sin bekymring for landets udsatte børn. Det gør hun ret i, for det har vist sig, at selv en af verdens største velfærdsstater har svært ved at gøre op med den negative sociale arv. I nytårstalen arbejdede Mette Frederiksen sig frem til sit politiske svar. Det statsministeren helt åbent lancerede var: Flere tvangsfjernelser. Flere bortadoptioner.

Det er at bruge staten og den øvrige den offentlige sektor aktivt som magtmiddel. Hun har sagt noget tilsvarende før, men nu er hun statsminister. Og timingen er ganske speciel efter flere spektakulære sager om uhyrlige fejl i tvangsfjernelsessager, blandt andet i Frederiksberg Kommune. Det er rigtigt at fokusere på udsatte børn. Tvangsfjernelser er i nogle situationer uundgåelige. Men at gøre det til et selvstændigt hovedmål for en regerings børnepolitik at fjerne flere børn fra deres forældre - det er opsigtsvækkende på en ikke videre sympatisk måde.

TOM JENSEN