Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Truslen fra Islamisk Stat er langtfra ovre

Islamisk Stat. Fold sammen
Læs mere
Foto: ESSAM AL-SUDANI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er meget at glæde sig over i kampen mod Islamisk Stat i disse dage. Terrorgruppen mister den ene by efter den anden - ikke mindst deres højborg i Irak, Mosul. Her kan kvinderne nu gå uden slør, og mændene kan barbere det fuldskæg af, der var obligatorisk under gruppens terrorregime. Islamisk Stat, der i årevis fremstod som en ustoppelig kraft, der erobrede enorme landområder i Syrien og Irak og slagtede alle, der ikke ville underlægge sig dem, og trælbandt resten, er mere presset end nogensinde før i det såkaldte kalifat, som de mener at have skabt.

Det er en lykkelig udvikling – ikke mindst for de mange mennesker, der nu er befriet fra terrorgruppens åg – men man gør regning uden vært, hvis man forestiller sig, at truslen fra Islamisk Stat nu er ovre.

Sandheden er desværre, at Islamisk Stat har vist sig usædvanligt dygtig til at radikalisere og rekruttere unge mennesker fra Aleppo til Aarhus, der derefter enten er rejst til Syrien for at kæmpe eller er blevet i Europa for at udføre terrorangreb. Og selv om efterretningstjenesterne har forstærket deres indsats over for Islamisk Stats effektive digitale rekrutteringsapparat, er det nærmest umuligt at gribe ind i tide i alle tilfældene.

Islamisk Stat kan miste nok så store landområder, uden at det får større betydning for deres rekruttering. Og hvis gruppen bliver nedkæmpet i en sådan grad i Syrien og Irak, at den beslutter sig for at udsætte kampen for det såkaldte kalifat til mere gunstige tider, er spørgsmålet, hvad man så vil gøre med de mange frivillige europæiske borgere, der med glæde vil dø for sagen.

Foruden Islamisk Stats formørkede og middelalderlige synspunkter og deres enestående grusomhed og foragt for menneskeliv er en af de ting, der gør gruppen til så stor en trussel, deres strategi hvad angår terrorangreb.

Man skal ikke underkende al-Qaeda og deres grufulde forbrydelser, men hvor de typisk brugte årevis på at planlægge spektakulære terrorangreb – herunder naturligvis 11. september 2001 - har Islamisk Stat suppleret de større angreb med mindre operationer, der ofte ikke kræver mere end et par hjernevaskede unge mænd med automatrifler eller, som vi så det i Nice, en lastbil.

De efterretningstjenester, der skal beskytte os, og lykkeligvis formår at forhindre mange angreb, har langt bedre chance for at afværge katastrofen, hvis den bliver planlagt i årevis og involverer mange led samt en kompliceret strategi, end hvis der er tale om en ensom ulv, der går ud på gaden i den europæiske storby, han bor i, og trykker på aftrækkeren, indtil han selv bliver skudt, fordi han fik besked på at gøre det af mennesker, han mødte på Twitter.

USAs afgående præsident Barack Obama har netop givet de amerikanske specialstyrker et styrket mandat, så de i højere grad end før selv kan planlægge og udføre antiterror-operationer i udlandet. Det har han gjort, fordi han om nogen har lært ikke at undervurdere Islamisk Stat. Obama er udmærket klar over, at selv om »kalifatets« dage snart kan være talte, er truslen fra Islamisk Stat langtfra ovre. Spørgsmålet er, om den kommende præsident Donald Trump også indser det.