Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Trumps tvivlsomme dømmekraft

»Clinton overlader klogt scenen til Trump, der benytter enhver lejlighed til at skyde sig selv i foden.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Donald Trumps sælsomme optræden gør med god ret USAs allierede nervøse. Mere og mere bliver den amerikanske præsidentvalgkamp overskygget af Trumps mildest talt excentriske udtalelser. Det handler om dømmekraft- Men hvor vi kan grine ad den dårlige dømmekraft hos en karakter som Italiens mangeårige, fhv. ministerpræsident Silvio Berlusconi, går det simpelthen ikke, når der er tale om indehaveren af verdens mægtigste embede. Bevisbyrden ligger hos Trump, og alvoren er ved at gå op for det republikanske establishment, at deres kandidat må kaldes til orden. Problemet er tydeligvis, at Donald Trump ikke er en vanlig kandidat, men kører sit helt eget show.

Både Trump og Hillary Clinton havde ellers glæde af deres partikonventer, når der ses på, hvordan amerikanerne bedømmer dem. Hvor Clinton har kapitaliseret på det, er Trump ved at sætte alt over styr. Efter Demokraternes Konvent havde der været oplagte politiske kritikpunkter at sætte ind for en traditionel republikansk kandidat. Der kunne f.eks. være spurgt kritisk til, om Hillary Clinton overhovedet er en fornyelse og om hendes forhold til sandheden}. Eller mere substantielt, om hendes for skatteyderne voldsomt dyre infrastrukturplan virkelig er svaret på de vækstudfordringer, USA står i. Eller hvilken slags højesteretsdommere Clinton vil søge udnævnt i det amerikanske retssystem, hvor domstolen har en vigtig rolle. Men det skete langtfra. Alt det hører vi intet om nu. Clinton overlader klogt scenen til Trump, der benytter enhver lejlighed til at skyde sig selv i foden.

Listen er derfor ganske lang over de slagsmål, som Donald Trump har gerådet sig ud i. Bare for at tage nogle enkelte: Han opfordrede mere eller mindre sarkastisk russerne til – helt uhørt – at hacke Clinton. Trump fornærmede Khan-familien, hvor faderen havde talt på Demokraternes partikonvent om familiens højt dekorerede søn, der var faldet i kamp med islamofobiske insinuationer. I stedet for at hylde sønnens indsats, konstatere en uenighed og så gå videre. Trump kastede sig tillige over partifællerne, tidligere præsidentkandidat John McCain og Paul Ryan, lederen af Repræsentanternes Hus. Senest anklagede han præsident Obama for lyssky aftaler med iranerne, hvilket Trump nu har beklaget. Det er helt utilstedeligt i en valgkamp med den slags puerile udfald.

Grundlæggende er det Trumps dømmekraft, der er til debat. Han politiske instinkter var stærke nok til at slå mere end et dusin partifæller i primærvalget, men valgkampen er hårdere. Brutaliteten er til at tage og føle på, og der bliver hvirvlet meget støv op. Men, selv når man lægger til og trækker fra – og det er der grund til, også fordi mange medier har valgt side mod Trump – tegner der sig et billede af en politiker, som overhovedet ikke har styr på sine udtalelser. Oveni kommer, at Trump efter forlydender ikke læser på lektien modsat Hillary Clinton, der er velforberedt, indsigtsfuld og kendt for at lytte. Trumps formkurve synes at gå op og ned. Når det går skidt, tager han sig sammen, og det retter sig, lige indtil hans impulsivitet tager over.

Trump er sin egen værste fjende i denne tid, hvor dømmekraften svigter og impulsiviteten bliver destruktiv. Nok er Republikanernes partilogo en elefant, og sådan en har gode egenskaber, men hvis Trump fortsætter med at opføre sig som en elefant i en glasbutik, styrer det mod, at valget snart bliver afgjort til fordel for Hillary Clinton.