Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Trumps klimapolitik er under pres

Foto: BRENDAN SMIALOWSKI

Den amerikanske præsident, Donald Trumps, beslutning om at forlade Paris-aftalerne har sendt en bredside af protester i retning af Det Hvide Hus. Ikke alene protesterer det amerikanske erhvervsliv mod beslutningen – mange delstater i USA har også bekendtgjort, at de vil kæmpe til den bitre ende mod klimaafgørelsen, som kan koste USA milliarder af kroner i tabte investeringer og tusindvis af arbejdspladser.

USA har mange klimainvesteringer i klemme i det her, og der forskes på livet løs i vedvarende energi på mange amerikanske universiteter. Og det er ikke kun i »hippie-staten«, som Californien elskværdigt kaldes. Også i oliestaten Texas er der stor bekymring for udviklingen i USA på klimaområdet. Byer som Houston, Austin og de store byer på østkysten har slået sig sammen med byerne på den amerikanske vestkyst og er, som man kan læse om i dagens Berlingske, gået med i statsminister Lars Løkke Rasmussens initiativ med at fastholde en række lande og 91 storbyer – deriblandt mange amerikanske – i både Paris-aftalerne og i FNs klimamål.

Oprøret mod Trumps beslutning om at forlade Paris-aftalerne har sendt chokbølger ikke blot gennem det amerikanske samfund, men også vakt betydelig uro rundt om i verden. NGOer, politikere, miljøforkæmpere i alle afskygninger og erhvervslivet har sluttet sig sammen i en sjælden enighed om, at tiden ikke kan skrues tilbage til kul og olie blot for at tilfredsstille nogle få hundredtusinde vælgere i West Virginia, i Pennsylvania og Ohio.

Der er meget mere på spil. Derfor er statsministerens initiativ også en god nyhed, fordi den følges op af så klare meldinger om, hvem der har ret i det her. Og det er ikke Trump og hans folk af klimafornægtere, som stik imod videnskaben ikke tror på, at klimaændringerne er menneskeskabt, men at de er tilfældige udslag af vejr- og temperaturforandringer rundt om i verden. At det hele blot er tilfældigheder og retter sig med tiden.

Der har i den seneste tid været rygter fremme om, at Trump vil ændre kurs. Det har han selv benægtet, og vi ved endnu ikke, hvad hans position endeligt bliver. Men selv hvis præsidenten skulle træffe en beslutning om at gå med i Paris-aftalerne endnu en gang, så omgiver han sig med folk i den amerikanske administration, som man kan mistænke for at ville bøje beslutningerne, så man kommer til at mangle det amerikanske lederskab.

Trump har misset chancen for lederskab, siger statsministeren næsten diplomatisk. Det er mildt sagt, og det vækker bekymring. Det gode er, at der er kræfter i gang, som vil det anderledes.

Trumps udenrigsminister Rex Tillerson er et eksempel på det. Som tidligere direktør for Exxon-Mobile bekæmpede han klimaaftalerne, indtil han blev »omvendt«. I dag er selskabet en af de store bidragssydere til forskningen i vedvarende energi.

Kan det dansk-mexicanske-sydkoreanske initiativ så føre til noget? Ja, for det bliver forankret i en god sags tjeneste.