Trump vil mangedoble betalingen til NATO

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Det kan godt være, at det var en sidebemærkning, den amerikanske præsident kom med, da han i torsdags havde besøg af NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg. Donald Trump proklamerede, at de europæiske NATO-lande skal op på fire procent af landenes bruttonationalprodukt (BNP) - altså en fordobling af det, der i dag er givet håndslag på.

Selv om det må antages at være en joke, eftersom kun fire lande ligger over to procent i dag, så er det en påmindelse om, at de færreste europæere investerer i den fælles sikkerhed, og at det er på tide, at alle forøger forvarsudgifterne med de store sikkerhedspolitiske udfordringer, Europa stilles over for.

Det med de to procent som mål er ikke noget, Trump har fundet på. Det var allerede et tema under hans forgænger, Barack Obama, som sammen med de øvrige medlemslande gav hinanden håndslag på, at landene skulle over to procent i 2024. Men selv det mål har lange udsigter for de fleste lande. Ikke engang Danmark vil i 2024 være i nærheden af det mål, selv om forsvaret ved det seneste forlig har fået en stor stigning.

Nu dobler Trump op. Som han plejer. Formentlig for ikke at miste opmærksomheden om selv det lille mål, men også for at minde sine vælgere om det, han sagde under valgkampen - at USA ikke vil forsvare lande, som ikke vil forsvare sig selv.

Hvis NATO skal have en eksistensberettigelse, skal der også være et fokus på det, der er kernen i alliancen - nemlig den militære del. Alt for mange lande kører alt for meget på frihjul. Danmark halter også bagefter, og selv om man sikkert som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen kan sætte spørgsmålstegn ved det berømte BNP som en målestok alene for forsvarsevnen, så afspejler de nøgne kendsgerninger alligevel, at der er nogen, som bidrager mere end andre. Spændet går fra fra 0,46 procent af BNP til godt 3,5. BNP udtrykker blandt andet en vækst, og hvis den er mindre, er det lettere at opfylde de to procent.

I nærområdet udgør Rusland en fare ikke alene for de NATO-lande, der grænser op til det russiske rige, men også globalt. NATO skal være en troværdig militær alliance også uden for NATOs gamle områder, for organisationen har været involveret både i Mellemøsten og i Afrika. Udfordringerne er store, og selv Kina begynder at spille med musklerne langt fra dets gamle asiatiske område. Østersøen har således haft »besøg« af kinesiske fartøjer på øvelse sammen med Rusland.

NATO-topmødet i juli bliver ikke et stille møde. Det bliver en begivenhed, hvor netop striden om budgetterne kan gå hen og slå gnister, fordi Trump næppe har den store tålmodighed med de europæiske lande lige nu. Han har - siger flere af hans rådgivere - ikke det varmeste forhold til europæerne, men har koncentret sin energi andre steder internationalt. Opsigelsen af atomaftalen og det samme med klimaaftalerne har heller ikke styrket det traditionelt varme forhold på tværs af Atlanten.

Fire procent er givetvis et fuldstændig vildt udspil, og det er også det, Trump er kendt for. Han spiller hårdt ud og håber måske på at få det halve i belønning. Men selv det kan blive svært.