Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Trump version 2.0 – en mere lydhør præsident

Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Chip Somodevilla

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen kommer ud fra sit møde med USAs præsident og siger, at der nok er flere nuancer gemt i Donald Trump end først antaget, så er det selvfølgelig rigtigt. Offentligheden kender kun præsidenten fra to sider. Det, han skriver på Twitter, og så hans mange bombastiske udtalelser om alt og alle, når han optræder i medierne.

Lars Løkke Rasmussen har til gengæld også sagt, at hans formål med mødet var at tilføre debatten flere nuancer om væsentlige emner som klima, NATO, EU og kampen mod Islamisk Stat. For jo flere nuancer og farver, der kommer på paletten, desto bedre er det for det europæisk-amerikanske samarbejde.

Trump rykker sig hver eneste gang, han møder en udenlandsk gæst. Han lytter til det, der bliver sagt. Trumps viden om dansk deltagelse i forskellige amerikanske krige i Mellemøsten og i Afghanistan tyder på, at han er blevet grundigt briefet af Pentagons Skandinavien-afdeling, der har en særdeles god viden om Danmark.

Trump har suget informationerne til sig iblandet en god situationsfornemmelse fra Lars Løkke Rasmussen, som helt tydeligt har taget Trump på den rigtige måde. Både i Det Ovale Værelse med »Hjallerup-marked« håndtryk og i det lukkede mødelokale.

Selvfølgelig er der høflighed i det, statsministeren siger efter et sådant måde. Offentligheden får aldrig at vide, hvad der egentlig er blevet sagt. Selvfølgelig heller ikke, hvad Lars Løkke Rasmussen virkelig mener om Trump. Men det er vigtigt at lægge mærke til, at statsministeren også understreger, at det nu er resultaterne af den amerikanske politik, der tæller. Ikke personen. Og det er der, nuancerne kommer ind. For Trump har rent faktisk indtil nu vist, at han rummer mere end blot de hurtige »headlines«, han selv alene bærer skylden for.

Trump har under forhandlingerne om en ny sundhedsreform vist, at han ikke bøjer sig for ultimative krav fra yderfløjene hverken hos republikanerne eller demokraterne. Han er selv republikaner, men går benhårdt lige nu efter republikanernes yderfløj – The Freedom Caucus – som afviste den nye sundhedsreform. Det var et nederlag for de moderate i partiet. Trump afsøger derfor mulighederne for at skabe en front mod denne gruppe ved at forsøge et samarbejde med demokraterne. Men også på andre områder er der opblødning hos Trump. Handelsaftalerne er et andet eksempel.

Så hvis Løkke Rasmussen har fået indtryk af, at der er flere nuancer gemt i Trump end det, man ellers ser, så tyder det på, at alvoren i embedet er gået op for præsidenten. Primært på grund af al den modstand fra det politiske system, han har mødt. Men man kan ikke udelukke, at også de regeringschefer, der som Løkke har besøgt Det Hvide Hus, har ansporet Trump til større lydhørhed.

Det betyder ikke, at Trump nu kun følger, hvad de allierede mener. Trumps »America First«-politik er stadig gældende. Men hvis de politiske omvæltninger i USA sker i samarbejde med USAs samarbejdspartnere, så er meget nået.