Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Trump fortjener støtte i handelskrigen mod Kina

Trumps handelskrige er generelt fjollede og skadelige. Men han har fat i noget i forhold til Kina, der optræder som en handelsbølle. EU bør droppe modviljen mod Trump og støtte opgøret med Kina.

FILES-US-politics-Trump
»Der er al mulig grund til at sætte hårdt mod hårdt i forhold til de kinesiske handelsbøller.« Fold sammen
Læs mere
Foto: NICOLAS ASFOURI

Præsident Trump har i frustration over manglende fremskridt i handelsforhandlingerne med Kina bebudet en ti pct. told på import fra Kina til en værdi af 300 milliarder dollars. Kina svarede igen med en devaluering af den kinesiske yuan. Begge dele varsler ilde for verdenshandlen og den økonomiske vækst.

Det er let at fordømme Trumps merkantilistiske tilgang til handlen med omverdenen, hvor eksport er godt, mens import er skidt. Den tilgang er imod al økonomisk fornuft. Det var dumt at trække USA ud af Trans-Pacific Partnership-aftalen, og det er dumt at true med handelskrig mod Mexico, Canada og Europa. Trumps forestilling om, at underskud på betalings- og handelsbalance kan løses via handelskrige, er forkert. USAs underskud på handels- og betalingsbalance er ikke nødvendigvis et problem og er i sidste ende forårsaget af den negative nettoopsparing både i den private og offentlige sektor i USA.

»Man kan diskutere Trumps motiver og metoder, men han har fat i noget rigtigt, når han skruer bissen på mod Kina.«


Med Kina forholder det sig anderledes. Kina blev for knap 20 år siden medlem af verdenshandelsorganisationen WTO. Det har Kina haft meget stor gavn af. Kinas indtræden i verdenshandelssystemet er en vigtig årsag til den betydelige og fattigdomsdræbende økonomiske vækst, Kina har oplevet. Kina har ikke gjort gengæld ved at optræde som fair deltager i verdenshandlen. Kina har krænket alle regler med tekniske handelshindringer med urimelige og ulovlige krav til udenlandske virksomheder, der vil etablere sig i Kina, med tyveri af intellektuelle rettigheder og med et retsvæsen, der er biased mod udenlandske virksomheder.

Det kinesiske samfund er meget anderledes end de vestlige. Der sker intet af betydning i Kina, heller ikke i markedsøkonomien, som ikke er initieret eller sanktioneret af det regerende kommunistparti. Derfor er den kinesiske regerings muligheder for manipulation, også med markedsøkonomien, i en helt anden skala end i den vestlige verden, og de muligheder benytter den kinesiske regering sig hæmningsløst af, også når det er i strid med WTOs regler. Devalueringen af yuanen er et eksempel, der da også af USAs finansministerium er blevet betegnet som valutamanipulation.

Der er al mulig grund til at sætte hårdt mod hårdt i forhold til de kinesiske handelsbøller. Man kan diskutere Trumps motiver og metoder, men han har fat i noget rigtigt, når han skruer bissen på mod Kina. Man kan beklage, at Trump ikke indledte sin kampagne med at lave en alliance med EU og andre civiliserede handelsnationer. Men nu er vi her, og EU bør overveje, hvordan man bedst kan støtte USA i at få Kina til at opføre sig ordentligt. Hidtil har EU været lunken og udvist for stor ydmyghed over for Kina. EU må se bort fra modviljen mod Trump og fokusere på substansen.

Meget kan gå galt. Principløs, som Trump er, kan han finde på at slutte handelsfred med Kina, hvis Kina lover at importere meget mere amerikansk soja, uden at de grundlæggende problemer med Kina er løst. Kineserne tænker langsigtet, så det kan være, at de trækker forhandlingerne til efter næste præsidentvalg, uagtet de kortsigtede omkostninger, i håbet om, at Trump ikke bliver genvalgt. En kinesisk indgriben mod urolighederne i Hongkong kan helt afspore forhandlingerne. Disse scenarier vil være til stor skade for verdensøkonomien, så EU bør lægge lodderne i Trumps vægtskål med henblik på hurtigt at presse kineserne til en løsning.