Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Trump åbner en dør på klem for Paris-aftalen

Præsidenterne Macron og Trump. Måske er der ved at ske noget på klimaområdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALAIN JOCARD
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Donald Trump overraskede fredag ved at antyde, at USA vil genoverveje beslutningen om at melde sig ud af Paris-aftalerne. Trump stod ved siden af sin franske præsidentkollega, da han sagde det. Siden har alle spurgt, om den amerikanske præsident er ved at skifte mening.

Trump har haft et tøvende forhold til Paris-aftalerne. Han har i perioder betragtet dem som et nødvendigt onde, fordi de blev indgået under hans forgænger. Han har rubriceret dem i kategorien »tekniske handelshindringer« for den amerikanske kul- og olieindustri. Han har antydet, at de kunne genforhandles og dermed blive bedre. Til sidst valgte han det værste – at trække USA ud af aftalerne.

Hans datter, Ivanka Trump, forsøgte at overbevise ham om, at USA skulle acceptere aftalerne. Det samme gjorde hans svigersøn, Jared Kuschner. Selv Trumps udenrigsminister, Rex Tillerson, som har været direktør for Exxon-Mobil, siges at have rådet Trump fra at forlade klima-aftalerne. Trump sagde efter mange overvejelser nej. Han var overbevist om, at ved at skrotte aftalerne sendes der et glasklart budskab til hans kernevælgere i kul- og olieindustrien om, at han holder sine valgløfter.

Der er ingen tvivl om, at Trump de sidste seks til syv år har været klimaskeptiker for at sige det mildt. Han har med vanlig sans for drama påstået, at opvarmningen af Jorden er fup og fidus opfundet af kineserne for at skaffe sig handelsfordele. Paris-aftalerne var ifølge Trumps taler under valgkampen et eksempel på, at hele verden udnytter USA og vil stække den amerikanske energisektor af konkurrencemæssige hensyn.

Så når præsident Trump nu åbner døren på klem for, at USA genindtræder i Paris-aftalerne, skal det ses på baggrund af den sejr, han fik på G20-mødet. Det lykkedes for den amerikanske præsident i Hamburg i slutkommunikeet at få indføjet, at USA fortsat kan anvende fossile brændstoffer. USA fik G20-landene med på, at amerikanerne helt legalt og uden løftede pegefingre kan fortsætte med at udnytte og udvikle det, som Trump kalder for »ren kulenergi«. Og oven i købet hjælpe andre lande med at udvikle denne teknologi.

Med denne politiske genistreg har Trump alle muligheder for at genoverveje beslutningen om Paris-aftalerne. Han har fået en væsentlig sejr – ganske vist over G20-landene, der ikke er de samme lande, som underskrev Paris-aftalerne. Men i hans øjne en ikke uvæsentlig gevinst, som politisk kan bruges til at ændre hans beslutning, uden at han kan beskyldes for ikke at have kæmpet for den lille kulminearbejder i West Virginia.

Trump er ikke fanatiker. Han er politiker på godt og ondt. Trump lover endnu mere end traditionelle politikere, hvilket kan gå galt. Men præsidenten har evnen til også at være pragmatiker. Når han tøver, som han gjorde på pressekonferencen i Paris, er det værd at holde øje med.

Trump ændrer ikke holdning lige nu. Men hans tøven kan være et tegn på, at USA måske er på vej tilbage. Det vil være et godt tegn, især hvis USA ikke i den forbindelse stiller helt urealistiske krav og ønsker en genforhandling af hele aftalen.