Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Tilvalgsmodel virker for UK

»Udmeldingen fra den britiske minister punkterer Dansk Folkepartis kampagne.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At Storbritannien har stor gavn af sin tilvalgsordning bliver nu kastet ind i diskussionen om den danske folkeafstemning. Det er vigtig viden, at den ellers så EU-kritiske konservative regering vurderer, at tilvalgsmodellen sikrer Storbritanniens interesser på bedste vis. Den nye viden er endnu et argument for et dansk ja.

Alle ved, at det er politisk betændt at blande sig i andre landes indenrigspolitik. At den danske folkeafstemning naturligvis er et internt anliggende, ved Storbritanniens regering til fulde, og den ønsker tydeligvis ikke at agitere for hverken det ene eller det andet synspunkt. Men på given foranledning opregner den konservative indenrigsminister Theresa May alligevel tre forhold i dagens Berlingske, der alle er værd at holde sig for øje for danske vælgere: Tilvalgsordningen giver mulighed for kun at tilvælge de dele af samarbejdet, som gavner Storbritannien, og den valgfrihed er noget værd. Ligesom den gør det muligt at håndtere grænseoverskridende problemer såsom kriminalitet og migrantpresset, der begge udfordrer sikkerheden og øger behovet for overvågning. Endelig giver ordningen konkret indflydelse, når der skal forhandles ny EU-lovgivning, for Tory-regeringen kan give sit besyv med omkring forhandlingsbordet. Og så kan London efterfølgende vurdere, om resultatet nu faktisk også er så godt, at man vil være med.

Dette er tilvalgsmodellen i en nøddeskal, og den har tydeligvis gavnet både Storbritannien og Irland. Briterne fravalgte i øvrigt først en del EU-regler, men har atter tilmeldt sig flertallet, som Berlingske beretter. Irland tilslutter sig tillige som udgangspunkt retsakterne. Den danske tilvalgsmodel er blevet til efter inspiration fra de to lande. En af de største forskelle er, at man skal vise pas ved indrejse i de to lande, da de ikke deltager i hele Schengen-samarbejdet, der skal sikre EUs ydre grænser, men kun i udvalgte dele af samarbejdet, bl.a. politi- og straffesager. Men princippet er grundlæggende det samme: Det er et rent tag-selv-bord.

Udmeldingen fra den britiske minister punkterer Dansk Folkepartis kampagne. Tillige sidder DF og de engelske toryer i samme partigruppe i EU. Men når det gælder tilvalgsordningen mener de altså noget vidt forskelligt. Premierminister David Cameron vil kæmpe hårdt for, at Storbritannien får en eller anden form for garanti for, at der sættes grænser for EU, så han kan sikre opbakning til fortsat EU-medlemskab ved den kommende folkeafstemning, som Tory-regeringen vil afholde. Men det er ikke tilvalgsordningen, Cameron er imod. Dette viser i al sin enkelhed, hvorfor DFs kampagne for at afvise tilvalgsordningen er fejlagtig. Uanset at DF mener, at de to tilvalgsmodeller er forskellige, blot fordi Storbritannien har valgt at stå uden for Schengen.

Den danske folkeafstemning handler om at sikre danske interesser. Vist kan der være små og store ting, der fungerer mindre godt i EU-samarbejdet. Flygtninge- og migrantkrisen presser EU i forhold til et robust grænseværn. Det stemmer vi bare ikke om. Men her skal vi – bl.a. sammen med Storbritannien – kæmpe for, at EU bliver langt bedre. Her er det vores vitale interesse at være fuldt og helt med i Europol og i de retsakter, der løser praktiske problemer. Hvis vi siger ja til at være med, får vi større vægt i EU.