Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Tilliden til EU genvindes kun gennem hårdt arbejde

Foto: TOBY MELVILLE

EU-samarbejdet er på vej i familieterapi, og det er ikke et øjeblik for tidligt. Først stemte vi i Danmark nej til at ændre retsforbeholdet, så stemte hollænderne for knap et år siden nej til en handelsaftale med Ukraine, briterne stemte sig ud af EU, og belgierne var tæt på at blokere for en handelsaftale med Canada.

Så alarmklokkerne må have bimlet længe i Bruxelles. Den Europæiske Union er blevet boksebold for alverdens frustrationer og mistilliden er dybt skadelig. I denne uge offentliggjorde EU-Kommissionen så en del af svaret – en hvidbog, der opstiller fem mulige scenarier for, hvordan samarbejdet mellem de 28 – snart 27 – lande skal se ud fremover.

Scenarierne, som EUs stats- og regeringschefer tager den indledende diskussion af i Rom i slutningen af marts, spænder lige fra et Europa i flere hastigheder, at fortsætte som hidtil og til en fokuserering på udvalgte områder og et stærkere og tættere samarbejde generelt.

Formand for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, lagde ved fremlæggelsen ikke skjul på, at han foretrækker de scenarier, der betyder mere EU og et tættere samarbejde. Det er ikke overraskende, men slet ikke noget svar på den store mistillid. Det, der bør være overskriften for den proces, der nu går i gang, er at genvinde Unionens legitimitet blandt EU-borgerne. Uden den går det galt.

Om 11 dage er der valg i Holland, hvor EU-modstanderen Geert Wilders står til at kunne få flest stemmer. I næste måned er der første runde af det franske præsidentvalg, hvor lederen af Front National, Marine Le Pen, har lovet franskmændene en folkeafstemning om euroen, hvis hun vinder, og imens indleverer den britiske regering sine skilsmissepapirer, som bliver startskuddet på lange og svære forhandlinger. På mange måder er det et skæbneår for EU, hvor det gælder om at holde tungen lige i munden.

EU og EUs indre marked er den mest succesrige konstruktion i Europas historie. En ny rapport fra Erhvervsministeriet viser, at 578.000 danske arbejdspladser i 2014 var direkte knyttet til eksport til landene i det indre marked. Det danske bruttonationalprodukt var i 2016 knap 100 mia. kr. større end det ville være, hvis vi blot handlede efter almindelige internationale frihandelsprincipper.

Den slags regnestykker bærer et element af fiktion i sig, fordi man af gode grunde ikke ved, hvilke aftaler Danmark ville have haft uden for EU. Men det siger noget om det indre markeds enorme betydning for handel og velstand i Europa.

Alene derfor er det vigtigt, at EU kommer på fode igen, men tilliden genvindes ikke gennem hvidbøger og guldrandede kampagner, kun gennem resultater og hårdt arbejde. Det vigtigste er, at EU sætter fuld fart på at løse de store udfordringer, som EU står over for. Det gælder om at styrke det indre marked og Europas konkurrenceevne, at indføre en effektiv kontrol ved de ydre grænser og at tage fat på de grænseoverskridende problemer, der bekymrer folk.

Når mange synes, at EU blander sig for meget, så er det når Kommissionen og EU-Domstolen vil bestemme over nationale forhold, som det er svært at se værdien i skal reguleres på europæisk plan. Derfor bør processen omkring hvidbogen koncentrere sig om dels at skære fra og på den måde slanke EU, og dels at styrke de områder, der betyder noget. Det er ikke nogen nem øvelse, men den er helt nødvendig for alle, der ønsker at bevare et tæt europæisk samarbejde.