Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Tilfældet Sass

Henrik Sass Larsen fortjener ros for at stille sig frem og hudløst fortælle om den depression, han har været igennem. Politikere er også mennesker, og Sass’ åbenhed sætter hans ageren i de senere måneder i et nyt lys. Men fremadrettet må den måske kommende finansminister på samme måde som andre kunne tåle mediernes kritiske spørgsmål.

Sass sat på plads i sag om konventioner
Oplysningen om, at Henrik Sass Larsen har været syg med en depression og i behandling hos en psykolog, sætter uundgåeligt forløbet de seneste måneder i et nyt lys. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Henrik Sass Larsen har et offentligt ry som en hård hund. Men også hårde hunde kan være bløde eller skrøbelige indeni, hvilket ikke altid står særligt tydeligt i en medievirkelighed, der også kan være (for) hård og ubønhørlig.

Derfor var det modigt af Henrik Sass Larsen at træde frem i Politiken søndag med fortællingen om, at han siden oktober sidste år har lidt af en depression. Det er en periode, hvor der har været blæst om Sass - også mere end normalt for en politiker, der ellers evner at skabe bølgegang om sin person og sin politiske ageren.

Henrik Sass Larsen har været i vælten i Ekstra Bladet for sin udebliven fra flere møder i sin egenskab af statsrevisor. Og tidligere var der kritisk dækning af hans optræden i TV2 News-formatet Pind & Sass og ikke mindst hans udmelding her, der en overgang skabte tvivl om Socialdemokratiets holdning til de internationale konventioner.

Oplysningen om, at Henrik Sass Larsen har været syg med en depression og i behandling hos en psykolog, sætter uundgåeligt forløbet de seneste måneder i et nyt lys. I tilbageblikket gør også medierne klogest i ikke at dømme og bedømme Sass for hårdt og for bastant. Det var således trist at opleve Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen fastholde, at Sass efter hans mening har været en »tudeprins«, samtidig med, at Madsen gør sig klog på, hvorvidt Sass Larsen burde have ladet sig sygemelde eller ej.

I medierne er vi journalister og redaktører. Ikke læger eller fjerndiagnostikere. Depressioner kommer i mange former og forløb, og det er ikke ordentligt at bilde sig ind, at man bedre end Sass selv kan vide, hvordan han burde have håndteret sit sammenbrud. Det er heller ikke ok at kræve, at Henrik Sass Larsen tidligere skulle have stillet sig frem og fortalt om sin sygdom. Det kan man ikke forlange om noget så privat og personligt. Politikere er også mennesker.

Til gengæld stiller situationen sig anderledes fremadrettet. Henrik Sass Larsen har selv sagt, at han nu er på benene igen og føler sig klar til i givet fald at indtage finansministerposten, hvis Socialdemokratiet vinder det snarlige folketingsvalg. S-formand Mette Frederiksen har bakket Sass op og bekræftet, at hun anser ham fuldt ud i stand til at varetage et ministerjob.

Er det tilfældet, må Henrik Sass Larsen i lighed med andre politikere kunne tåle mediernes kritiske spørgsmål. Heri ligger ikke nogen opfordring til at jagte Sass. Men blot dette, at hvis man kan tåle at være potentiel finansminister, så må man også kunne holde til, at medierne udfylder deres helt essentielle rolle: At være kritiske på vegne af borgerne. Det socialdemokratiske folketingsmedlem Benny Engelbrecht har på de sociale medier og i et interview i Berlingske på forskellig vis givet udtryk for, at medierne nu skal lade Henrik Sass Larsen være i fred.

Sagt i al sympati med det, Sass har været igennem: Det går ikke. Enten er man klar til at genindtræde fuldt ud som toppolitiker og dermed tage ansvaret på sig, også når der er kritisk dækning i medierne. Eller også er man ikke. TOM JENSEN