Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Tilbage til rødderne

Alt for mange har ikke har gjort sig klart i hvilken retning, de skal gå, og så er det letteste ofte at følge i hælene på alle de andre. Derhen hvor det ifølge rygtet er smartest at gå, og de bedste fester er.

Det har altid været sådan. Og det burde derfor ikke være nødvendigt at sige det. Men når statsminister Lars Løkke Rasmussen alligevel fandt det nødvendigt på et pressemøde i går at understrege, at »gymnasiet er for dem, der gerne vil læse videre«, så fortæller det noget om, hvad det almene gymnasium har udviklet sig til – nemlig en de facto fortsættelse af folkeskolen for langt den største del af en årgang. Alt for mange har ikke har gjort sig klart i hvilken retning, de skal gå, og så er det letteste ofte at følge i hælene på alle de andre. Derhen hvor det ifølge rygtet er smartest at gå, og de bedste fester er.

Det betyder, at Danmark om nogle år kommer til i stor stil at mangle håndværkere og faglært arbejdskraft i industrien, mens masser af unge er kommet ind på den forkerte hylde og ender med en studentereksamen, de ikke kan bruge til ret meget. Det er ærgerligt både for de unge og for samfundet.

Det studieforberedende må og skal være den vigtigste opgave for gymnasiet. Derfor er det godt, at regeringen endelig med det forslag til en reform, der netop er fremlagt, får gjort op med det frie valg på alle hylder, som blev resultatet af den meget udskældte reform fra 2005. Det paradoksale er, at det også dengang var en Venstre-minister, nemlig Ulla Tørnæs, der sad i Undervisningsministeriet. Men det er altid positivt, når nogen bliver klogere, hvilket Ulla Tørnæs’ efterfølger Bertel Haarder blev allerede kort tid efter, at reformen var trådt i kraft. Det var en forkert reform, har han senere sagt.

I udspillet fra regeringen skal elever fra folkeskolen have mindst 04 i dansk og matematik for at komme i gymnasiet, hvilket både sikrer at flere gennemfører, og at eleverne i 9. og 10. klasse strammer sig an for at klare barrieren. Socialdemokraterne, Radikale og SF står fast på, at kravet kun skal være 02, som til erhvervsuddannelserne. De er blandt andet bekymrede for dem, der ikke klarer kravene og måske slet ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Men det er ikke at gøre skoleeleverne en tjeneste at lokke dem ind på en ungdomsuddannelse, som de senere må springe fra, og hvis resultatet efter tre år er så dårligt, at det ikke kan bruges til en videregående uddannelse er tiden spildt og kunne være brugt på noget bedre.

Det største problem ved reformen fra 2005 var, at den i fleksibilitetens hellige navn åbnede for så mange fagkombinationer – 209 i alt på det almene gymnasium – at de studerende har haft svært ved at navigere i det, at nogle fag reelt ikke har været studieforberedende, og at der har været en tendens til at vælge de lette fag for at få et bedre karaktergennemsnit på bekostning af blandt andet matematik og naturfag. Med udspillet til en reform begrænses antallet af kombinationer til 18 på det almene og det tekniske gymnasium og 13 på handelsgymnasiet. Samtidig skæres introduktionsperioden ned fra seks til tre måneder, og eleverne i folkeskolen skal ikke længere vælge studieretning, før de overhovedet er begyndt på deres ungdomsuddannelse. En lovende reform, som genopretter det tabte og mere til.