Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Tiden er inde til ærlig snak om Grønlands fremtid

Foto: Elias Nielsen.
Læs mere
Fold sammen

Tiden er inde til at tale ærligt og uden berøringsangst om forholdet mellem Grønland og Danmark. Man skal turde tale åbent om de massive sociale, uddannelsesmæssige og økonomiske problemer, som Grønland står med. Og man skal turde sige ligeud, hvad der venter grønlænderne, såfremt forfatningsarbejdet fører til en folkeafstemning med flertal for at forlade Rigsfællesskabet.

Netop det gjorde de fleste ordførere samt statsministeren, da Folketinget fredag diskuterede Grønlands fremtid på initiativ af Dansk Folkeparti. Folketinget diskuterede også sidste år den grønlandske fremtid, men den seneste debat var saglig, kritisk og så alligevel konstruktiv ud fra et enigt ønske om at fastholde Grønland i fællesskabet.

Undervejs blev forholdet mellem de fåtallige danske statsborgere i Grønland og de mange flere landsmænd i Danmark sammenlignet med forholdet mellem to ægtefæller, hvor den ene af parterne har den ene fod uden for døren. I den situation er der, som statsministeren anbefalede, brug for klarhed og realisme i diskussionen om fremtiden.

Og den fik man så. I Grønland mistrives og sulter børn. Alt for få uddannes, og mange af dem, der uddannes, forlader Grønland. Uligheden er enorm i det »rå grønlandske klassesamfund«, fastslog SFs ordfører, Karsten Hønge. Han og andre undrede sig over, at grønlandske politiske ledere bruger deres energi på selvstændighedskommissioner fremfor de meget store problemer lige foran dem.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Selv om fiskeriet er indbringende netop nu, er Grønland demografisk på vej mod en »økonomisk betonmur.« De grønlandske planer om at udvide lufthavne for fire milliarder kroner – som der ikke findes en økonomisk realistisk plan for at fremskaffe – svarer ifølge statsministeren til, at Danmark skulle indkøbe 55 gange det antal nye kampfly, som netop er besluttet anskaffet.

Helt præcist 55,7 procent af den grønlandske landskasses økonomi kommer fra Danmark. Hertil skal lægges udgifter til for eksempel forsvarets suverænitetshævdelse og redningsberedskab. Statsministeren efterlyste en grønlandsk debat baseret på et »klart og oplyst grundlag.«

Som landet ligger, skal et selvstændigt Grønland indstille sig på et enormt tab af velfærd. Alternativet er at indse, at det vil tage årtier at opbygge nye indtægtskilder ved siden af et omskifteligt fiskeri. Øget turisme kan være en del af svaret – og i det lys kan investeringer i et par lufthavne muligvis vise sig rentabelt. Men hvorfor tager den grønlandske ledelse ikke imod Danmarks tilbud om en dansk-grønlandsk investeringsfond? Tilbudet har stået åbent i flere år.

Konkrete og realistiske projekter ville ellers være en del af løsningen, hvis man altså ønsker at genskabe tilliden mellem Nuuk og København, baseret på realisme og ærlighed. Hvis ikke de grønlandske ledere vil fortælle deres vælgere om de barske realiteter og om mulighederne for sammen med Danmark at opbygge en stærkere grønlandsk økonomi, bør danske politikere selv tage til orde. Grønlands fremtid skal ikke afgøres på grundlag af uvidenhed og falske drømmerier fabrikeret i Nuuk.