Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Terror skal ikke kvæle friheden

Eiffel-tårnet oplyst i de franske farver mandag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: ETIENNE LAURENT

Terrorfrygten har for alvor ramt Europa. Ligesom i USA må vi acceptere en vis form for kontrol for at begrænse risikoen for, at terroristerne har frit spil og udnytter de åbne samfunds frihed til at rette dødbringende angreb mod os.

Vores bevægelsesmuligheder bliver begrænset ved grænserne. Ventetiden i lufthavne og på banegårde bliver længere end tidligere på grund af kontrol med baggage og passagerer. Vi må med andre ord vænne os til en vis form for indskrænkning i vores bevægelsesfrihed for at kunne leve i nogenlunde tryghed for de mange terrorgrupper, der udfordrer vores vestlige livsstil med bomber og geværer. Men kun til en vis grad.

Det er nødvendigt at balancere trygheden og friheden med den kontrol, man er tvunget til at indføre for at mindske risikoen for terroraktioner. Det er en hårfin balance. For det, terroristerne vil, er blandt andet at indskrænke den frihed, Vesten er kendt for og i stedet vække frygt og skabe rædsel. For vores livsstil er en torn i øjet på folk som hylder Islamisk Stat. Disse mennesker lever i en formørket middelalder og forsøger at bilde resten af den muslimske verden ind, at et liv med evig frygt for at blive halshugget, stenet eller korsfæstet, blot fordi man har en anden mening end islamisterne, er vejen til evig lykke. I deres kalifat accepteres det ikke, at man som kvinde er et ligeværdigt menneske med den samme frihed som mænd. For slet ikke at tale om at være homoseksuel, kristen eller blot har en anden opfattelse af livet. De, der skiller sig den mindste smule ud fra denne perverse ideologiske norm, skal elimineres.

Vi skal bevare vores frihed, selv om den på enkelte områder begrænses. Men Vesten skal også være meget forsigtig med at indføre for meget kontrol. Vi skal netop vise Islamisk Stat, Al Qaeda og andre terrorgrupper, at den vestlige frihed ikke er bygget på et skrøbeligt fundament, men tværtimod møjsommeligt skabt gennem flere hundrede år og etableret af modige tænkere, filosoffer, politikere og religiøse ledere, der trods alt kunne indse, at vejen ud af Europas mange krige igennem næsten tusind år var gennem oplysningstiden og den demokratiske udvikling i det 20. århundrede. Den har betydet, at Europa ubestrideligt står som unik i en ellers kaotisk verden.

Nu har terroren ramt Paris og Beirut, og det bliver ikke det sidste, vi kommer til at høre fra de mørkemænd, som kun kender til terror, men som ikke har nogen drømme om frihed og fremgang for de mennesker, der af en eller anden grund hylder dem. Måske også fordi det - når det kommer til stykket - er uendeligt få, der i virkeligheden kan se fordelen i at blive forfulgt eller henrettet, fordi man har en anden mening. Derfor er terroren også et desperat træk fra desperate mennesker, der håber, at man ved at dræbe uskyldige kan true sig til magt. Det er vores ansvar at vise foragt for den form ekstremisme. Gerne sammen med de muslimer, der vil det samme som os - demokrati og frihed. Dem er der heldigvis mange af. Og hvis vi står sammen med demokratiske kræfter i Mellemøsten, så vil den her bevægelse også lide nederlag.