Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

TDC-sag bør føre til ændring

Det nuværende tilsyn med aktiemarkedet er for mudret og investorerne lades i stikken.

Arkivfoto: Brian Bergmann Fold sammen
Læs mere

Tillid er godt, men kontrol er bedre, mente Lenin i sin tid. Heldigvis er tillid oftest nok i de fleste af livets forhold, men ikke altid: Berlingske Tidendes afdækning gennem den seneste uge af det skandaløse forløb i forbindelse med salget af TDC viser, hvor vigtigt det er at have et velfungerende tilsyn med aktiemarkedet. Det har vi ikke i dag. Der er behov for såvel klarere regler som mere åbenhed fra myndighedernes side om de afgørelser, de træffer i forbindelse med tilsynsarbejdet.

Den danske telegigant TDC blev i efteråret 2005 solgt til fem udenlandske kapitalfonde efter et særdeles uskønt salgsforløb præget af rygter og medie-lækager om salgsprocessen, der kun havde til formål at presse prisen på TDC i vejret. Og den blev høj. Handelen, der var danmarkshistoriens største, løb op i ca. 100 mia. kr., men det viser sig nu, at Fondsrådet (som i denne sammenhæng er det samme som Finanstilsynet) allerede for et år siden klokkeklart konstaterede, at TDC på to meget afgørende punkter havde overtrådt børslovgivningen: Dels ved ikke at informere aktiemarkedet om de kurspåvirkende overtagelsestilbud, man fik, dels ved ikke at give tilstrækkelige oplysninger til markedet, da man endelig informerede om købstilbuddet. Denne særdeles væsentlige afgørelse er først nu kommet til offentlighedens kendskab meget mod Fondsrådets og Finanstilsynets vilje. Vi ved derfor også først nu, at Fondsrådet valgte ikke at gøre noget ved sagen, fordi TDC undervejs konsulterede Fondsbørsen og herfra fik grønt lys til ikke at informere markedet om købstilbuddet. Et grønt lys, der i dag har efterladt Fondsbørsens ledelse med særdeles røde ører.

Berlingske Tidendes afdækning af forløbet har fået flere børsretseksperter til at foreslå en gennemgribende ændring af det nuværende børstilsyn, hvor Finanstilsynet og Fondsrådet i samhørighed reelt fungerer som både dømmende og udøvende magt. Jesper Lau Hansen, professor i børsret ved Københavns Universitet, foreslog i avisen i går, at man tager skridtet fuldt ud og udskiller de juridiske dele af tilsynet i et separat organ, et særligt børstribunal, der ligner de almindelige domstole. Det kan ikke udelukkes, at det er nødvendigt at gå så langt, selv om det er tidkrævende at stable på benene og samtidig lyder bureaukratisk og ikke særligt effektivt. En nemmere løsning ville nok være at hente inspiration fra landene omkring os, i særdeleshed fra England og Sverige. I England har man siden 1968 haft et såkaldt Takeover Panel, som varetager aktionærernes interesser i forbindelse med overtagelse af børsnoterede selskaber. I Sverige har Finanstilsynets svenske pendant, Finansinspektionen, FI, vide beføjelser og sætter en ære i at bruge dem. Alle sanktioner og afgørelser offentliggøres straks, overtrædelser af børslovgivningen straffes hårdt, og synderne hænges ud med navns nævnelse. Senest gik det ud over investeringsbanken Carnegie, som blev pålagt at skifte sin adm. direktør ud og samtidig betale en bøde på 50 mio. kr. på grund af manglende intern kontrol. En tilsvarende håndfasthed og åbenhed fra Finanstilsynets side herhjemme ville kunne løse langt de fleste problemer og sikre, at man som investor kan have tillid til markedet.