Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Tanker bør være toldfrie

Der er faldgruber i kampen mod ekstremisme

Statsministerens tale ved Folketingets åbning i tirsdags var klar på de værdimæssige spørgsmål. Internationale forsøg på gennem FN at begrænse ytringsfriheden i forhold til religion blev konsekvent afvist. Det bedste hensyn man kan tage til religiøs tro er nu engang at diskutere religion frit og arbejde for, at religiøse mindretal ikke bliver diskrimineret eller forfulgt på grund af deres tro, som det sker mange steder i verden.

Værdikampen foregår også inden for landets grænser, og statsministeren havde her fokus på risikoen for såkaldt »hjemmegroede« terrorister. Er der mulighed for yderligere at forebygge radikalisering og ekstremistiske holdninger? Han forestillede sig bl.a. en øget værdimæssig undervisningsindsats over for unge danskere med indvandrerbaggrund, voksne udlændinge, imamer og religiøse forkyndere. Demokrati-kanon og muslimske rollemodeller var andre mulige redskaber.

Det er svært at være uenig i det overordnede mål om forebyggelse af radikalisering. Men man kan godt have betænkeligheder ved nogle af de midler, der foreslås, og ved finindstillingen på holdninger. For der findes mange ekstreme holdninger. De er også et naturligt produkt af frihedsgraderne i et moderne samfund. Der findes ny­nazister, autonome, mærkelige sekter, og for den sags skyld behøver Fogh Rasmussen ikke søge uden for Folketinget for at møde folk, der vil mene, at netop deres parlamentariske modstandere har ekstreme holdninger.

Nu er tanken næppe heller, at man skal have skærpet overvågning af alle holdninger, som nogle kan kalde ekstreme. Der kan ikke gås på kompromis med ytringsfriheden ud over de begrænsninger, der allerede ligger i lovgivningen. Vist er der folk, der vil elske en politisk korrekt inddæmning af, hvad der kan siges i fri debat, men statsministeren er ikke en af dem.

Sagen er jo, at problemet ikke er ekstremisme generelt, men islamisk ekstremisme. Det er bare svært at melde ud i klartekst, fordi det kan medføre en helt urimelig fremmedgørelse af danske muslimer. Statsministeren erkender da også denne risiko.

Undervisning i demokrati, javel. Men som erfaringerne fra England viser, kan terrorister have været ganske normale og velinformerede borgere, som så derefter kommer ud i radikalisering. Og en værdibaseret undervisning kan også godt komme til at virke mod sin hensigt. Erfaring og almindelig psykologi tilsiger, at unge ægges til modsigelse og »fejlfinding«, f.eks. opsporing af inkonsekvens og dobbeltmoral, hvis de får bestemte idealer trukket massivt ned over hovedet.

Radikalisering og uvidenhed behøver ikke have noget med hinanden at gøre. Det er også læren af de vestlige samfunds egen nyere historie fra 1960erne og -70erne. Efterårets handlingsplan bør derfor inddrage det aktuelle forskningsprojekt under ledelse af Anja Dalgaard-Nielsen, der netop skal analysere grundene til radikalisering. Sagens alvor kalder på, at alle gode kræfter samarbejder, og at de nødvendige initiativer ikke snubler over hinanden.