Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Tag pengene fra dem, der kun vil retten

Østeuropæere er i tusindvis søgt til danmark for at arbejde. Irina fra Letland gør rent på Crown Plaza. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Kvinder, der er tildelt status som flygtninge, eller som er familiesammenført med personer med flygtningestatus, er svære at få i arbejde. Kun ganske få procent af kvinderne overgik til beskæftigelse i 2016, viste en nylig undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Det tilsvarende tal for mænd med flygtningestatus var tre-fire gange højere.

Det er ingen nyhed, at andelen af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er markant højere end andelen af danskere i den erhvervsaktive alder, der modtager offentlig forsørgelse. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings tal for 2016 levede 37 procent af de ikke-vestlige indvandrere af andre folks penge, mens det tilsvarende tal for borgere af dansk oprindelse var 17 procent.

Men ser man på kvindernes beskæftigelse, er forskellene altså endnu mere groteske. Årsagerne til, at det er nær umuligt at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, er hovedsageligt kulturelle. Både danske eksperter og en af de indvandrede, Razan Haugaard, der nu arbejder som integrationskonsulent, peger på familiemønstre i de typisk fattige samfund, som kvinderne og deres familier kommer fra. »Man kan ikke tvinge kvinderne i job uden at have deres mænd med,« forklarede integrationskonsulenten her i avisen tirsdag. Og mændene er ofte imod, at kvinderne arbejder ude.

Et af paradokserne i Danmark er derfor, at mens indvandrere og andre med ringe uddannelser og lav motivation lever af kontanthjælp, er titusinder af østeuropæere rejst til Danmark for at arbejde i landbrug, med rengøring og i tilsvarende job, hvor manglende danskkundskaber og uddannelse ikke er en hindring for at arbejde.

I kommunerne er sagsbehandlere og politikere så småt ved at tage fat i de umotiverede grupper. For et halvt år siden vakte det opsigt, da Odense Kommune fandt ud af, at ni ud af ti kvinder med indvandrerbaggrund på kontanthjælp overhovedet ikke fejlede noget, der forhindrede dem i at arbejde. Andre kommuner har tilsvarende »vendt bunkerne« og flyttet kontanthjælpsmodtagere fra listen over ikke-jobparate til den med de jobparate.

Den svære udfordring består imidlertid i næste skridt. Hvordan kommer de jobparate i rigtige job? Den seneste idé kaldes »integrationsgrunduddannelsen«, som foreløbig er en begrænset succes. Starthjælpen er en anden. Prøv den klassiske metode, hvor man ikke forsørger folk, som ikke tager det arbejde, der findes. I landbruget. På hotellerne, i køkkenerne, bag kasseapparaterne. Den største trussel mod velfærdssamfundet opstår, når skattebetalerne ikke længere finder sig i, at bestemte grupper ikke arbejder, fordi de ikke lige er motiveret, fordi de ikke anser et job i Netto som »berigende«, eller fordi manden ikke bryder sig om det.

Tag pengene fra dem, der ikke vil pligten, men kun kræver retten til forsørgelse. Det indebærer, at man lukker ørene for de utallige bortforklaringer om dem, som det er synd for, hvis de skal bestille noget. Til gengæld virker det.