Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Synligt politier gavnligt

Erfaringer med synligt politi i Københavns natteliv bør anspore til at få politireformen til at virke.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis politiet er synligt i nattelivet, forekommer der mindre vold og hærværk. Den konklusion burde ikke være synderlig overraskende. Men den er tilstrækkelig til, at Københavns politidirektør Johan Reimann glædesstrålende kan udbrede budskabet, at det har en virkning, når politiet målrettet er til stede i udsatte områder, de såkaldte hot spots. Det gør han på baggrund af en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor. Ganske vist er det statistiske udgangspunkt for rapporten ikke overvældende stort. Men dog markant nok til, at politidirektøren og ministeriet tør konkludere, at trygheden øges, og antallet af voldstilfælde mindskes, når der er uniformer i horisonten i de københavnske gader.

Mange har sikkert lyst til at udbryde: Hvad sagde vi! I årevis har lov og orden-tilhængere, og såmænd også menige betjente, plæderet for mere politi på gaderne og øget patruljering. Johan Reimann taler om »intelligent synlighed«, og det er klart, at politiledelserne ikke bare kan sende politi ud i hobetal; ressourcerne skal bruges med omtanke. Men det er tankevækkende, at en koncentreret politiindsats som den, der er foregået i København, kan have en tydeligt målbar effekt. At effekten også kan blive lige kontant nok, er gårsdagens dom i Københavns Byret udtryk for. Retten dømte det ulovligt, da politiet i fjor under Klimatopmødet foretog en massearrestation af 250 mennesker og anbragte dem i »futtog«. Det er godt, at retten fastslår, at politiet ikke uden videre kan frihedsberøve borgere en masse. Men dommen bør prøves op gennem retssystemet, fordi den indgår i den såkaldte lømmelpakke. Og fordi baggrunden for politiets handlemåde var, at nogle aktivister helt tydeligt opfordrede de demonstrerende til vold og hærværk. Hvad en byretsdom for nylig også fastslog.

Men forholdet mellem borgere og politi skal bygge på tillid. Derfor er det vigtigt at få klarlagt, hvor grænserne for politiets indgriben går. Til gengæld kan politiet så glæde sig over, som den ny rapport fra Justitsministeriet fortæller, at selve dets tilstedeværelse skaber respekt og har en præventiv virkning på kriminalitet. Denne forebyggende indsats i uniform bør politiet benytte sig mere af. I intelligent form, som politidirektøren siger. I 1990erne satte politi og bystyre i New York massivt ind mod kriminalitet; også de mindste former for tyveri og hærværk, som man kan være tilbøjelig til at trække på skuldrene ad. Resultatet er, at Manhattan er et af de fredeligste steder, man kan bevæge sig som turist. Også når det er mørkt. Det er den tryghed, Københavns Politi – og politiet i resten af landet – har pligt til at skabe ved at være synligt og tage borgernes henvendelser alvorligt. Også om mindre lovovertrædelser. Synligt politi fjerner ikke organiseret kriminalitet eller bande­opgør. Men synlighed er med til at øge den almindelige respekt for ordensmagten og forhåbentlig den almindelige lovlydighed. Politiet har fået tilført store ressourcer ad flere omgange. En politreform er gennemført for at effektivisere etaten. Lad os se nogle flere synlige resultater.