Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Sydafrika fik en chance mere takket være Nelson Mandela

Hvad Sydafrika kunne være endt i af blodig borgerkrig og massakre uden Nelson Mandela er ikke svært at forestille sig - eller forstå.

Foto: JON HRUSA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nelson Mandelas betydning for skabelsen af nutidens Sydafrika og forvandlingen fra racistisk stat til moderne demokrati kan næppe overvurderes. Det samme om hans betydning som globalt forbillede, humanistisk, anstændigt og værdigt forbillede - og Verden har i den grad brug for historiske forbilleder. Hans død er ikke tragisk, Nelson Mandela blev 95 år. Men det minder os om vigtigheden af den slags moralske ledere og politiske ikoner, der stikker ud fra massen med såvel ideer som principper i behold. Samt at planeten nok er truet af overbefolkning, men ikke nødvendigvis af mennesker af den samme karismatiske og stålsatte kaliber.

Historien om fange nummer 46664 - frihedshelten, der sad fængslet i 27 år under apartheid - er velkendt og genfortalt igen og igen. Ikke mindst fordi Nelson Mandela, da han i 1994 kom til magten og blev Sydafrikas første demokratisk valgte, sorte præsident, selv valgte forsoning med sine egne hidtidige, hvide undertrykkere frem for hævn. Fuldt fortjent fik han da også Nobels Fredspris og viste, at selv berettiget bitterhed ikke er vejen frem - slet ikke for den nationale heling, som Nelson Mandela trods årtiers tortur og ufattelige ydmygelser havde i hovedet. Han valgte således fred og fordragelighed og forsøgte først og fremmest at skabe en fælles fremtid med en sandhedskommission, hvor apartheids forbrydere blev lovet straffrihed til gengæld for netop at fortælle sandheden om deres gerninger.

Hvad Sydafrika kunne være endt i af blodig borgerkrig og massakre, havde Nelson Mandela bare tilnærmelsesvis lignet nogle af kontinentets mange triste despoter, tyranner og diktatorer, er ikke svært hverken at forestille sig eller forstå. Nærmest ufattelig er derimod hans evne til at tilgive efter mere end kvart århundrede bag tremmer, da Sydafrikas formentlig sidste hvide præsident F. W. de Klerk i 1990 åbnede op for demokratiske tilstande og muliggjorde Nelson Mandelas løsladelse. Selv om han med stor sikkerhed kunne være blevet siddende ved magten frem til sin død, stillede Nelson Mandela kun op til præsidentvalget en enkelt gang - og trak sig efter perioden som præsident mere tilbage i rollen som familiemenneske og i overført betydning hele Sydafrikas bedstefar.

Sydafrika fik en chance mere takket være Nelson Mandela, og Verden blev ganske enkelt et bedre sted at være. Nu er han død, men de sortes rettigheder lever videre. Tilbage står også mindet om en blændende personlighed og et fantastisk og forbilledligt eksempel til efterfølgelse over alt på kloden, hvor der er brug for godhed og storhed, anstændighed og værdighed frem for selv berretiget bitterhed og hævn.